IT-aktierne fandt igen sidst på ugen melodien, og Nasdaq Composite sluttede ugen over 11.000. Der er fortsat fokus på, hvordan det går med antallet af arbejdsløse samt udviklingen i de forskellige nationalitets-nøgletal. Det bliver interessant at se, hvor virussen udvikler sig i 3. kvartal - i øjeblikket ser man en opblomstring forskellige. Det gør, at områder igen bliver lukket ned, så den frie bevægelighed indskrænkes, og det går igen ud over turistindustrien. Jeg har valgt at se på en række selskaber ud fra, at der kommer en sektorrotation, og nedenstående selskaber er da også eksponeret mod et opsving.
Assa Abloy tester støttelinien
Assa Abloey leverer låser til gamle og nye hjem
Assa Abloy har svært ved at holde fast i den stigende tendens. Momentum på ugebasis har etableret en dobbelt topformation. Det lange, glidende gennemsnit ligger i niveauet 190 som en støttelinie og aktiekursen ligger i niveauet 195-200. RSI er faldende på ugebasis og modellen har etableret en topformation på ugebasis. Bollingerkanalen er fortsat i køb på ugebasis og den nedre kanallinie ligger i niveauet 190 som et støtteniveau. Ser man på kursgrafen, er det stadigt stigende bunde og for at holde den stigende tendens, så skal aktiekursen over 220.
På dagsniveauet er Bollingerkanalen gået i salg og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”, men tendensen peger stadig opad. Nærmeste modstandsniveau er ved 220 og herefter i niveauet 230-240, mens nærmeste støtteniveau er ved 190 og herefter i niveauet 170.
Stora Enso – med nyt signal
Selskabet leverer fødevareemballage
Aktien har bevæget sig vandret i niveauet 110-120, og det har stået på siden april, efter aktien var en tur i 85-90 i marts. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen, og det korte, glidende gennemsnit er krydset igennem det lange, glidende gennemsnit. Der er en divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI er under 50, hvilket indikerer, at man muligvis skal afvente udviklingen, mens Momentum er i en stigende tendens.
Købssignalet er netop etableret i ugen, der er gået, så man kan holde øje med udviklingen i denne uge, før man slår til. Det lange, glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men samtidig er omsætningen af aktier faldet siden maj, hvilket er et svaghedstegn. Nærmeste modstandsniveau er ved 130 og herefter i niveauet 140, mens der er støtte i niveauet 110 og ved 100. Aktien er sat på kandidatbænken, men det er også den, der ser mest interessant ud, da der er momentum på dags, uge- og månedsbasis.
Trelleborg – i stigende trendkanal
Telleborg er en stor svensk industrikoncern. Trelleborg har været i en stigende tendens, efter aktien ramte 90 i midten af marts. I dag handles aktien i niveauet 145-151. De sidste par dage har der været fart i kursen, og der er igen etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen.
På ugebasis blev der etableret et købssignal i Bollingerkanalen i slutningen af maj og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af juli. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 60. Momentum har fået lidt fart på, men er ikke brudt over den gamle top. Nærmeste modstandsniveau er ved 160 og herefter i niveauet 180, mens nærmeste støtteniveau er ved 140 og herefter i niveauet 120. Aktien har lidt momentum, men ikke nok til at den kommer på kandidatbænken
Lars Persson har arbejdet med teknisk analyse siden 1997, og har siden 2013 været en fast del af Millionærklubben, som du bl.a. finder her. Graferne er taget fra analysesystemet Vikingen. Lars Persson har ikke aktier i selskaberne.
Læs også: Teknisk Set: Tre danske aktier i fokus
Læs også: Teknisk set på indeksene: 'Nu er vi tæt på et Death Cross'


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner