Der er lang vej igen for nå det overordnede mål om Net Zero by 50 selv efter flere annoncerede mål om reduktioner i udledninger fra planetens største udledere, såsom Kina, Rusland, Tyrkiet og de Forenede Arabiske Emirater. Vi mangler stadig tilstrækkelige investeringer i vedvarende energikilder.
Der skal investeres over tre gange mere, end de annoncerede planer i dag tilskriver for at være inden for 1,5-grad scenariet fra Paris-aftalen. Det beskriver det Internationale Energi Agentur’s (”IEA”) årlige rapport, World Energy Outlook 2021, som netop er udkommet forud for COP26 i Glasgow.
Der er flere vigtige punkter, vi skal rykke på nu ifølge rapporten: massive yderligere skub på de nuværende kendte vedvarende energikilder, suverænt fokus på energi-effektivitet, solide reduktioner af metanlæk fra den fossile brændsels infrastruktur og et stort boost til innovation inden for nye, grønne løsninger. Vi skal lukke fuldkommen ned for kulkraftværker. Alle værker bør have effektiv CO2-fangst tilknyttet, blive omstillet til biomasse eller lukket fuldkommen ned.
IEA estimerer samtidigt, at der i 2050 vil være et ’annual market oppornunity’ på over 1 billion dollars (ca. 125 milliarder dollars i 2020) for vindmøller, solpaneler, batterier, hydrogen-industrien og nye løsninger. Dette svarer rundet regnet til den nuværende globale olieindustri. Heri ligger de enorme muligheder for en investor i dag med lang tidshorisont, hvor hovedudfordringen så bliver at vælge de rigtige selskaber eller dele af værdikæden, som bliver mest værd. En oplagt løsning til denne udfordring kunne naturligvis være en grøn ETF.
Vi står lige nu i en energikrise. Denne krise er et resultat af det, mange beskriver, som en ’perfekt storm’. Vores hurtige fiks til denne knibe lader til at komme fra Putin. Det er ikke umiddelbart ham, som vi normalt forventer skal redde os. Bidens opfordring til OPEC+ om at øge olieproduktionen blev ikke lyttet til, men nu vil Rusland gerne sælge ekstra naturgas efter at have sørget for egne lagre først. Er det ikke netop denne kattepine, vi bør gøre alt for at slippe ud af? Klimaskeptikere vil netop bruge energitransitionen som syndebuk i forhold til den nuværende energikrise, men en ”perfekt storm” har vel per definition næppe én enkelt hovedårsag? Når man står foran en kæmpe omvæltning, vil dem, som har mest gavn (læs: tjener mest) af den nuværende tilstand sjældent være dem, som går foran i denne omvæltning.
Den fossile industri har historisk set været den mest profitable og mest udledende industri overhovedet. Når den fossile industri skovler penge ind, som trods alt har været med til at hæve levestandarder og general udvikling i verden de sidste mange årtier, så er det på bekostning af kloden. Det Internationale Renewable Energy Agency (”IRENA”) estimerede allerede i 2016, at eksternaliteter, altså negative påvirkninger på lokale miljø, økosystemer, overordnede klimaforandringer ect., forårsaget af udledninger fra fossile brændstoffer kan opgøres til mellem 2,6 og 8,1 billioner dollars på verdensplan.
Disse eksternaliteter mærkes hårdest i udviklingslande som Etiopien, Kenya, Nigeria og Indien. Ydermere estimerede IRENA, at reduktionen af luftforurening og klimaforandringer fra hastigt stigende brug af vedvarende energi frem mod 2030 vil kunne spare verden 4,2 billioner dollars om året. Til sammenligning estimerer IEA i sin seneste rapport, at der er behov for investeringer for 3,4 billioner dollars frem mod 2030 for at være inden for deres Net Zero Scenario.
Investeringer for 3,4 billioner dollars årligt frem mod 2030, som vil spare verden 4,2 billioner dollars årligt lader til at være en god handel. Regnestykket med disse estimater er naturligvis ikke så simpelt, men det understreger ikke desto mindre det akutte behov for CO2-afgifter, kvotesystemer, afvikling af kulkraftværker og krav om reduktion af metanlæk fra hele den fossile energi’s infrastruktur således, at udledere kompenserer for de negative konsekvenser, der er forbundet med deres virke.
Der er stadig lang vej igen, men som IEA afslutter rapporten: en bølge af investeringer i en bæredygtig fremtid bør blive drevet af et umiskendeligt signal fra Glasgow.
Læs også: Lau Svenssen gennemgår C25 listen: Farven grøn - attraktive aktier
