Henter kommentarer

Ankelsokker og slips? Her er seks uskrevne regler om tøj på jobbet


Tøjstilen på danske kontorer er blevet mere afslappet, men der er stadig uskrevne regler.

Det påpeger i hvert fald Torsten Grunwald, chefredaktør på Den Velklædte Mand, der er gæst i seneste afsnit af Euroinvestor Livsstil.

Så Euroinvestor transformerer nu de uskrevne regler til skrevne af slagsen, for Torsten Grunwald uddyber her seks ting, man bør holde sig fra, hvis man klæder sig »business casual«. Det er betegnelsen for den relativt nye stil, der vinder frem i erhvervslivet.

Læs også: Én lille detalje afslører, om du er velklædt på kontoret

  • Ankelsokker er stadig et no-go, mener Torsten Grunwald.
  • Brune sko med sort bælte går heller ikke, for farven på bælte og sko skal passe sammen. »Det er en meget etableret regel, som folk husker; selv folk som ikke ved noget om tøj. Man skaber problemer for sig selv, så det letteste er bare at leve op til den regel,« siger Grunwald.
  • Slips var engang moderigtigt, og selvom det smerter Torsten Grunwald at sige, så er det dømt ude. »Det kan blive for kuriøst med slips,« mener han.
  • Heller ikke polotrøjer hører til på kontoret, vurderer Torsten Grunwald. »Det er fritidstøj. Det er bedre med en pæn T-shirt end polo,« siger han.
  • Upudsede sko skal man helst ikke troppe op i på kontoret. Og en vigtig detalje er, at man pudser den lille kant rundt om skoen, lyder det.
  • En skjorte i forkert størrelse er heller ikke ønskelig. Det vil sige, at skjorten nå til håndroden, og at der skal titte en centimeter af skjorten frem under blazeren. Desuden skal skjorten være lang nok, så den ikke glider op af buksen, påpeger Grunwald.

Læs også: Derfor skal du droppe slipset

Desuden er der lige et par ting med småt:

»Du må ikke være excentrisk farverigt klædt, for som regel skal man stadig holde sig til diskrete farver. Tøjet skal stadig være pænt, ordentligt og kontrolleret,« siger Torsten Grunwald.

Modekenderen mener, at Silicon Valleys rigmænd som Steve Jobs har fået jakkesættet til at træde i baggrunden blandt erhvervslivets hovedet. Det kan du læse mere om her.

Du kan høre Euroinvestor Livsstil med Torsten Grunwald nedenfor, eller der hvor du normalt hører dine podcasts.