Henter kommentarer

2000 milliarder kroner - og 5 andre mindblowing facts om Novo Nordisk


Novo Nordisk har nu en markedsværdi på mere end 2.000 mia. kr.

På Euroinvestor er vi efterhånden løbet tør for ord til at beskrive udviklingen hos den danske medicinalgigant. Der er Novo, og så er der alle de andre.

Derfor har vi på redaktionen dykket lidt ned i regnskaberne og søgt i datatjenesten Bloomberg og samlet en stribe hårde fakta om den danske virksomhed med hovedsæde i Bagsværd.

Læs også: Saxo Bank: Krisen giver muligheder i denne sektor

Vi kender alle Novo Nordisk som storproducenten, der sælger lægemidler inden for diabetes- og fedmeområdet, men det kan være let at glemme, hvor stort selskabet er på verdensplan.

1) Så stor er Novo Nordisk
Kun 30 selskaber er børsmæssigt større end Novo Nordisk på verdensplan. Herhjemme er Novo Nordisk målt på markedsværdi mere end syv gange gange større end landets næststørste børsnoterede selskab, A.P. Møller Mærsk. Novo Nordisk 18 gange større end Danske Bank. Og så sådan kunne man blive. Næsten halvdelen af al værdi på fondsbørsen er nemlig fra Novo Nordisk.

2) Det 5. største medicinalselskab
Der er kun seks sundhedsselskaber, der er mere værdifulde end Novo Nordisk, viser tal fra companiesmarketcap. Det danske selskab er eksempelvis større end Coca-Cola, Alibaba, McDonald, Nike og Shell.

Læs også: Kendt investor: Her vil bitcoin ramme 1,3 mio. dollar

Det største af sundhedsselskaberne er amerikanske United Health, der har en markedsværdi på 3537 mia. kr, Johnson&Johnson har en markedsværdi på 3300 mia. kr, mens Eli Lilly har en markedsværdi på 2482 mia. kr. Abbvie har markedsværdi på 2009 mia. dollar, Pfizer har en markedsværdi på 1994 mia. kr, mens Merck har en markedsværdi på 1980 mia. kr.

3) Store udbytter
Kursen på Novo Nordisk er hamret op i årtier. Men aktionærerne har i den grad også fået kontant afregning. I de seneste fem  regnskabsår alene har selskabet overført 103 mia. kr. til aktionærernes bankkonti. I samme periode har de købt op af egne aktier på markedet til en værdi 84 mia. kr.

4) Vildt afkast
Lægger vi det hele sammen og ser på alle udbytter og kursstigninger siden årtusindeskiftet har Novo Nordisk givet samlet afkast inklusive udbytter på 7344 pct. Det svarer til en årlig forrentning på godt 20,7 pct. i gennemsnit om året. Over de seneste 10 år er totalafkastet været 503 pct. svarende til 19,7 pct. om året.

5) Overskud
206 mia. kr. det er den samlede bundlinje hos Novo Nordisk over de seneste 5 år. Måske endnu mere imponerende er det, at koncernen ikke har en vanvittig høj omsætning, hvis man f.eks. sammenligner med A.P. Møller Mærsk. Novo Nordisk er først og fremmest ekstrem lønsom. Overskudsgraden har ligget solidt over 40 pct. i hvert fald siden 2017.

Læs også: Professionel investor: 3 billige value-aktier til 2023

Læs også: Porteføljeforvalter: 3 spændende bøger til din julelæsning