
4 aktier, der stjæler rampelyset i børsåbningen

Børshandlen er blevet skudt i gang på den danske fondsbørs. Her er fire aktier, der løber med opmærksomheden.
Husk, at du kan logge ind på Euroinvestor.dk og følge kurserne i realtid.
SAS
Regnskabsaktuelle SAS dykker 7,5 pct. Torsdag morgen har det skandinaviske flyselskab fremlagt tal for februar til april.
Resultatet lander på -1,5 mia. svenske kr., mens omsætningen i perioden lander på 8,9 mia. svenske kr. Læs mere om regnskabet her.
FLSmidth
Mine- og cementvirksomheden FLSmidth indtager toppen af C25-indekset med en stigning på 2 pct.
Selskabet har købt det amerikanske selskab Morse Rubber for et ukendt beløb, skriver FLSmidth i en meddelelse torsdag morgen. Læs mere her.
Se listen: Disse 10 AI-aktier har klaret sig bedst i år
Netcompany
It-selskabet Netcompany skraber bunden blandt eliteaktierne med et fald på 1,6 pct. I dag torsdag holder selskabet kapitalmarkedsdag, hvor man kan forvente at blive klogere på selskabets strategiske initiativer og få information om forskellige platforme, produkter og geografiske markeder, skriver Marketwire.
Orphazyme
En af de mest stigende danske aktier på ugens næstsidste handelsdag er biotekselskabet Orphazyme, der er under afvikling. Aktien tonser afsted med et plus på 11,3 pct. Sent tirsdag kunne selskabet fortælle, at administrerende direktør Anders Fink Vadsholt fratræder sin stilling senest 1. oktober 2023. Læs mere her.
Læs også: Dansk rederi omlægger ruter: Vil beskytte truede hvaler
Læs også: SAS med nyt stort underskud – og dårligt nyt til investorerne