Børshandlen er blevet skudt i gang på den danske fondsbørs. Her er fire aktier, der løber med opmærksomheden.

Vestas
SEB er ude med en opjustering af anbefalingen på Vestas til køb fra salg. Kursmålet sættes til 160 kr.

Aktien stiger med 4 pct. til kurs 140,2 kr. i fredagens børsåbningen i et helt grønt C25.

Mærsk
Mærsk er også i fokus, da der fredag kommer nye ratetal på de store containerfragtruter fra Kina. Ligesom markedet generelt kan Mærsks asiatiske rederipeers notere pæne plusser fredag.

Mærsk-aktien går frem med 5,5 pct. til kurs 15.505 kr.

GN
GN-aktien går i grønt med 4,2 pct. til kurs 140,3 kr.

Torsdag var GN topscorer i C25-indekset. Det kan skyldes opløftende markedsmeldinger fra konferencen i Hannover, hvor chefen for GN Hearing, Gitte Pugholm Aabo, havde en præsentation.

For verdens største enkeltmarked, det amerikanske, har enhedsvæksten, ifølge GN Hearing, været helt som ventet over perioden fra 2019 og frem til nu.

»Det er stadig et marked, der udvikler sig på en sund måde. Og jeg synes, at det er fair at sige, at det stadig er et modstandsdygtigt marked,« sagde Gitte Pugholm Aabo i forbindelse med GN Hearings præsentation torsdag morgen.

Norden
Kepler gentager købsanbefalingen på D/S Norden og opjusterer forventningerne til indtjeningen ti den øvre del af selskabets guidance på mellem 650-730 mio. dollar. Kursmålet på Norden hæves fra 400 kr. til 438 kr.

Norden-aktien går frem med 5,48 pct. til kurs 385 kr.

Læs også: Vilde kursstigninger vækker undren – det kan forklare det

Læs også: Historisk udvikling torsdag aften: 'Paniske investorer reagerer som under finanskrisen'