Hvis du er blevet lun på at købe dine første obligationer, så er der ting, du bør være opmærksom på.
For nok er obligationer og aktier begge værdipapirer – men der er væsentlige forskellige på dem.
Det forklarer Søren Verup, formuerådgiver hos Beierholm Finansiel Rådgivning, i et afsnit af Euroinvestors podcast Millionærklubben. Så her kommer syv ting, du bør bide, inden du giver dig i kast med obligationer.
1) Der findes tre slags
Obligationer er i bund og grund et gældsbrev, der som oftest er noteret på en børs. Køber du en obligation, yder du dermed en anden part et lån i en vis periode.
Der findes tre hovedskyldnere: stater, boligejere og virksomheder, forklarer Søren Verup, og dermed er der tre forskellige slags obligationer.
Det er henholdsvis stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer. For privatpersoner virksomhedsobligationer sjældent interessante, fordi man skal lægge en klækkelig sum for at være med.
»Virksomhedsobligationer handles typisk i slag af mindst 1 mio. dollar eller euro for de store obligationer,« forklarer Søren Verup.
2) Du kan ende med en aktie
Giver man sig alligevel i kast med virksomhedsobligationer, så bør man få professionel rådgivning eller læse hele prospektet på 200-300 sider igennem, mener Søren Verup.
Faren er nemlig, at ens obligation kan blive forlænget eller omdannet til aktier i virksomheden. Nogle klausuler tillader eksempelvis, at obligationerne omdannes til aktier, hvis virksomheden giver underskud.
»Det vil sige, ens obligation kan gå fra at være relativt sikkert, forudsigeligt papir, hvor du får et afkast i form af rente og udtrækning, til at blive til en aktie i en virksomhed, der ikke er særlig god. Derfor kræver det, at man grundigt sætter sig ind i det,« siger Søren Verup.
Læs også: Sådan køber du obligationer
3) Konverterbar eller ej?
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, om obligationen, du har i kikkerten, er konverterbar eller inkonverterbar.
Er obligationen konverterbar – som for eksempel realkreditobligationer – så har skyldner altid muligheden for at indfri obligationen til kurs 100, også selvom kursen ligger langt over 100.
»Inkonverterbare kan stige til over kurs 100, for de kan ikke konverteres før tid. Hvorimod realkreditobligationer, så udsteder man samtidig en call option til de boligejere, at de kan kalde deres obligation til kurs 100,« siger Søren Verup.
Når boligejerne køber deres obligationer tilbage, så taber investor ikke penge, forklarer Verup, men man mister naturligvis rentegevinsten i de tilbageværende år, der annulleres.
Det er flere gange set, at inkonverterbare obligationer stiger til omkring kurs 150.
4) Du kan tjene penge på to måder
På aktier kan man tjene man penge på kursen og eventuelt udbytter, hvis selskabet udbetaler det.
På obligationer tjener investor penge gennem den faste rentebetaling – og så kan man også tjene penge på kursen.
For når renterne stiger, så falder obligationskurserne, og omvendt. Ifølge Søren Verup kan man gøre således, hvis man vil spekulere i kursgevinster lige nu:
»Hvis du forventer rentefald over de næste 1-2 år – som sandsynligvis kommer, fordi inflationen kommer ned – så gælder det om at ligge i de obligationer med en lav kupon og relativt lav kurs, for så får du en kursgevinst der. Men det er så spekulation,« uddyber han.
5) Du kan vente og undgå kurstab
Skulle det ske, at du får købt en obligation, som falder i kurs – så fortvivl ej. Bare vent.
»Det gode ved obligation er, at de langt hen ad vejen er matematik og sandsynlighedsregning. Hvis man får købt noget, som falder i kurs, så kan man bare vente, og så får man kurs 100,« forklarer Søren Verup.
Kurstab opnår man som investor således kun, hvis man er nødt til at sælge sin obligation, inden den udløber. På mange fastforrentede realkreditobligationer er der dog 30 års løbetid.
»Derfor er det vigtigt, at man er klar på sin investeringshorisont. Hvad er horisonten? Hvornår skal du bruge pengene? Og så få delt det op i obligationer med forskellig varighed,« råder Søren Verup.
6) Du betaler flere gebyrer
Det tager to dage fra, at du trykker køb på din obligation og til, at den er på dit depot.
Dermed er processen langsommere end ved mange aktiehandler, og der kommer også et ekstra beløb på regningen.
Ved både aktier og obligationer betaler man foruden kursen også kurtage og spread. Spread er prisforskellen mellem markedsprisen og din handelsportals pris.
Ved obligationer betaler man derudover også en »vedhængende rente«. Det er renten i den periode, du ikke har ejet obligationen, så du kan få den fulde rentebetaling ved næste termin, forklarer Søren Verup.
7) Bliver beskattet som kapitalindkomst
En sidste ting, der er værd at vide, inden du køber obligationer, omhandler skat.
For mens aktier beskattes som aktieindkomst med et skattetryk på 27-42 pct., så beskattes obligationer som ganske almindelig kapitalindkomst.
Her er skattetrykket aktuelt mellem 37-42 pct.
»Tab er fradragsberettiget,« påpeger Søren Verup.
På aktiesparekontoen er skattetrykket 17 pct.
Læs også: Novo Nordisk-analytikere: Nogle investorer skal overveje at sælge
Læs også: Analytikere om dansk bankaktie: Den bør stige 25 pct.
