På bare et døgn er 70 milliarder dollar smuldret væk i kryptomarkedet.

Det skriver CNBC.

I danske kroner svarer det til, at knap 492 milliarder kroner er forsvundet ud i den blå luft.

Læs også: Sådan kan tusinder helt lovligt undgå at betale top-topskat

Nedturen i hele kryptomarkedet hænger sammen med, at den største kryptovaluta, bitcoin, har nået sit laveste i to måneder og mistet 9,1 procent det seneste døgn.

Den bratte deroute i kryptomarkedet skyldes, ifølge CNBC, en cocktail af flere ting – blandt andet at kryptoplatformen Silvergate Capital er krakket.

Læs også: Han forudså kursfaldet i 2022 – det tror han, at der vil ske nu

Derudover har den amerikanske bank, SVB Financial, solgt ud af sine aktiver for 21 milliarder dollar grundet økonomiske problemer. Den manøvre har fået samtlige finansmarkeder verden over til at se rødt, lyder det.

Den næststørste kryptovaluta, ethereum, har i tråd med bitcoin mistet 10 procent det seneste døgn. Du kan følge de forskellige kryptovaluta hos Euroinvestor her.

Læs også: Aktiechef: Det er den mest undervurderede C25-aktie

Læs også: Saxo Bank om aktiekøb: 'Det er bare mærkeligt'