Med så meget usikkerhed i luften, er det »mærkeligt«, at investorer køber op i aktier, fordi de er relativt dyre for tiden.

Sådan lyder meldingen fra Saxo Banks chefstrateg, Peter Garnry, i en kommentar.

Peter Garnry henviser til, at den nuværende P/E-værdi i det brede amerikanske aktieindeks, S&P 500, ligger på 17,5. Det er over det historiske gennemsnit på 16, som går tilbage til 1994.

Læs også: Tip til årsopgørelsen: Indbetal din restskat frivilligt og spar penge

P/E-værdien bruges ofte til at vurdere, om en aktie er dyr eller billig. For at beregne værdien sætter man et selskabs indtjening overfor selskabets markedsværdi, og jo lavere værdien er, jo billigere kan en aktie siges at være.

»I betragtning af usikkerheden om inflationen, krigen i Ukraine, spændingerne med Kina og omlægningen af ​​styringsrenterne, er det bare mærkeligt, at investorer er villige til at betale en præmie over det historiske gennemsnit,« mener Peter Garnry.

Chefstrategen hæfter sig desuden ved, at de kendte investorer Charlie Munger og Warren Buffett – der begge sidder i spidsen for investeringsselskabet Berkshire Hathaway – solgte flere aktier end de købte i fjerde kvartal af 2022.

Læs også: Professionel investor om dansk folkeaktie: 'Den burde være i enhver portefølje'

Det til trods for, at aktierne var under pres og nede med 20 procent i kvartalet, lyder det.

Euroinvestor har dog tidligere beskrevet, at Berkshire Hathaway set over hele 2022 udvidede porteføljen med flere aktier. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Jyske Bank anbefaler at holde dansk gigant

Læs også: Storbank: Køb aktier i denne techgigant