Euroinvestor samler her de seneste ændringer i analytikernes anbefalinger på danske aktier.
Informationerne er hentet fra Ritzau Finans og datatjenesten Bloomberg. Ændringerne er fra både danske og internationale finanshuse.
Novo Nordisk
Novo Nordisk opjusterede onsdag eftermiddag sine forventninger og kom med regnskab for andet kvartal, og i kølvandet af dette har finanshuset JP Morgan lagt 200 kr. på kursmålet for aktien, så det nu hedder 700 kr.
Det viser data fra Bloomberg.
Finanshuset gentager ved samme lejlighed anbefalingen "overvægt".
Ydermere har Bank of America lagt 60 kr. på Novo-kursmålet for aktien, så det nu hedder 630 kr.
Det skriver PLX.AI.
Finanshuset gentager ved samme lejlighed anbefalingen "neutral".
Novo Nordisk endvidere fået hævet sit kursmål til 625 kr. fra 585 kr. af det britiske finanshus Barclays.
Det viser data fra Bloomberg News.
Barclays gentager den positive anbefaling "overvægt".
Novo Nordisk-aktien endte onsdag med et solidt plus på 4,8 pct. i 611 kr., efter at medicinalgiganten opjusterede forventningerne en halv time før lukketid.
Ringkjøbing Landbobank
Ringkjøbing Landbobank har fået hævet sit kursmål til 750 kr. fra 700 kr. af Nordea.
Det viser data fra Bloomberg.
Nordea fastholder anbefalingen "køb".
Ydermere har Ringkjøbing Landbobank fået hævet sit kursmål til 800 kr. fra 750 kr. af Danske Bank.
Det skriver PLX.AI, efter at banken med hovedsæde i Vestjylland onsdag morgen leverede regnskab for andet kvartal.
Danske Bank holder ved samme lejlighed fast i anbefalingen "køb".
Bankens regnskab for andet kvartal viste det største overskud på bundlinjen i ti kvartaler, og samtidig blev de nyligt opjusterede forventninger til helåret fastholdt.
Ringkjøbing Landbobank-aktien steg onsdag med 0,4 pct. til 723 kr.
A.P. Møller - Mærsk
A.P. Møller - Mærsk har i kølvandet af mandagens opjustering fået hævet sit kursmål til 18.773 kr. fra 16.290 af finanshuset Clarkson Platou.
Det fremgår af data fra Bloomberg News, der henviser ændringen til tirsdag den 3. august.
Analytiker Frode Mørkedal gentager ved samme lejlighed anbefalingen "neutral".
Mærsks B-aktie endte onsdag med en stigning på 0,8 pct. i 17.510 kr.
Demant
Demant har fået hævet sit kursmål til 385 kr. fra 325 kr. hos SEB.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
Anbefalingen er fortsat "hold".
Demant-aktien lukkede onsdag med et plus på 1,2 pct. i 389,80 kr.
Nordea
Nordea har fået hævet sit kursmål til 11 euro svarende til 82,06 kr. fra 10 euro svarende til 74,60 kr. af finanshuset Credit Suisse.
Det skriver Reuters uden at nævne nogen anbefaling.
Ifølge Bloomberg News havde finanshuset 22. juli den positive anbefaling "outperform".
Nordea-aktien lukkede onsdag med et plus på 1 pct. i 75,06 kr.
Læs også: Danskerne handler aktier i sommervarmen - her er de store investorhits
Læs også: Lau Svenssen: Teva stagnerer men viser stor fremgang for nye produkter
/ritzau/FINANS