Henter kommentarer

9 mulige vinderaktier: 'Aktien ser meget attraktiv ud på nuværende niveau'


Særligt ni aktier rummer et interessant kurspotentiale.

Det vurderer porteføljeforvalter Ivan Larsen, der står i spidsen for en ny aktiefond, der fokuserer på mindre, europæiske aktier.Han har set nærmere på blandt andre Treatt-aktien, Wilt-aktien og Lu-Ve-aktien.

Investeringsveteranen har tidligere fremhævet de ni aktier som mulige aktieguldfugle til 'Europa Small Cap fond'. Han har flere gange påpeget, at den del af aktiemarkedet for ham at se rummer oversete investeringsmuligheder.

Det synspunkt holder han fast i. Generelt har mange selskaber gjort det bedre, end investorerne frygtede, da vi gik ind i 2023.

»Det, vi oplever i år, er efter min opfattelse solide regnskaber – ikke fremragende regnskaber, men gode regnskaber, der viser at selskaberne har det langt bedre end markedet på et tidspunkt frygtede – og det har givet et positivt aktiemarked i år.«

Læs også: Storbank om ny stor plan: Disse 3 aktier kan vinde på det

Vi er godt i gang med rapporteringssæsonen for de mange selskaber, som offentliggør kvartalsregnskaber. De friske regnskaber giver indblik i, hvordan det er gået selskaberne de forgangne måneder.

»Det, synes jeg indtil videre, ser ganske solidt ud. Den stigende rente har selvfølgelig gjort, at mange selskaber har stigende renteomkostninger – men det var ligesom forventet. Det er positivt at se, at driften i lang de fleste tilfælde udvikler sig rigtig fornuftigt,« forklarer Ivan Larsen.

Men hvordan er det så gået de ni selskaber, som aktieveteranen fremhævede tidligere på året?

»Vi er som investorer langsigtede, og selv om vi ikke er tilfreds med kursudviklingen alle steder, så har vi fortsat fuld tillid til alle 9 aktier og de indgår fortsat i vores portefølje,« udtaler han.

4 af aktierne har gjort det rigtig godt, vurderer Ivan Larsen:

Læs også Her tjener topchefen 173 gange mere end de ansatte

1) Harvia
En af de første aktier, som han fremhævede er Harvia, der er en finsk saunaproducent. Harvia-aktien er steget 37pct i år.

»Vi havde valgt Harvia, fordi aktien var faldet alt for meget, og som vi havde forventet leverede Harvia et 1. kvartal regnskabet. som var klart bedre end forventet,« påpeger Ivan Larsen og fortsætter.

2) Volution
Det næste selskab, som Ivan Larsen har fremhævet, er et britisk selskab, hvor aktien er steget 22 pct i år. Volution er ifølge porteføljeforvalteren en ledende producent af ventilationsudstyr i England, Europa og Australien.

»Vi har valgt aktien fordi der er gode markedsudsigter for Volution bl.a. understøttet af lovgivning omkring renere luft. Hertil kommer en optimeret produktionsstruktur og en attraktiv prisfastsættelse. Dette er i år blevet understøttet af et godt halvårsregnskab,« forklarer Ivan Larsen med henvisning til Volutoins skæve regnskabsår

Læs også: Stort børshus fremhæver to danske aktier: 'For billig til at ignorere'

3) Georg Fischer
Den tredje aktie er Georg Fischer-aktien, der er steget 19 pct i år. Der er tale om en schweisk producent af plasticrør og letvægtsrør m.m.

»Vi har valgt aktien, for selskabet er eksponeret mod områder med strukturel vækst – hvilket blev understøttet af et solidt førstekvartals regnskab,« forklarer Ivan Larsen.

4) Treatt
Treatt-aktien er steget 14 pct i år. Treatt er med hans ord en britisk, ledende producent af naturlige ingredienser til især drikkevarer men også fødevare.

»Vi kan rigtig godt lide Treatts fokus på og kompetence indenfor naturlige ingredienser. Det er et område, som kunderne efterspørger, og som har strukturel vækst. Vi kan også godt lide, at Teatt har afsluttet en række større investeringer – et positivt halvårsregnskab har kun bekræftet vores tro på investeringscasen i selskabet,« forklarer Ivan Larsen.

Læs også: Lau Svenssen: 5 danske aktier, jeg ville købe lige nu, hvis jeg skulle investere 100.000 kr.

Treatt har skævt regnskabsår og rapporterer kun to gange om året, bemærker porteføljeforvalteren i den forbindelse.

Tre af de ni aktier har gjort det ok, vurderer Ivan Larsen, efter han har set regnskaber fra selskaberne:

5) Wiit
Wiit-aktien er steget med 8pct i år. Der er tale om et itlaiensk IT-selskab, der ifølge ham har opbygget en ledende position i Italien og Tyskland indenfor hosted privat cloud til virksomheders kritiske funktioner.

»De har som en af de få i Europa egen tier 4 datacenter (højeste klassificering). Vi synes, at Wiit er attraktiv, fordi selskabet har høj visibilitet, stigende marginer, et godt højt cash flow og en attraktiv prisfastsættelse. Selskabet har offentliggjort et årsregnskab, og 1 kvartalsregnskab, som begge var solide og levede op til vores forvetninger,« lyder det fra Ivan Larsen.

6) Luve
Luve-aktien er steget med 5 pct i år. Der er tale om et italiensk, ledende producent af varmeveksler.

»Vi har aktien på grund af strukturel vækst på deres markeder. Vi har set både et årsregnskab og et 1. kvartalsregnskab, som bekræfter vores positive holdning til selskabet,« fortæller Ivan Larsen.

7) Uniphar

Irske Uniphar er steget med 2pct i år. Uniphars base er distribution af medicin til de irske apotekere.

Læs også: Så hurtigt kan du blive millionær ved at spare op

Dette er ifølge ham »stærkt« cash genererende, og Uniphar har så valgt at investere i en række opkøb, som har skabt to nye forretninger – Commercial & Clinic (CC) og Product Access (PA), fortæller aktieveteranen.

Indenfor PA er man en global aktør. Det handler om at få adgang til sundhedsprodukter, som man ikke umiddelbart kan få adgang til. Indenfor CC hjælper man sundhedsselskaberne med at få adgang til nye markeder, hvor Uniphar så tilbyder et full service-koncept.

»Begge forretninger vokser godt og har stigende margin. Vi har aktien, fordi vi ser et klart potentiale indenfor de to nye forretninger understøttet af et stærkt cash flow og en lav prisfastsættelse – aktien handler på P/E 24 og 25 på blot 10,8 og 8,2 ifølge vores estimater,« oplyser Ivan Larsen.

Endelig har vi så to aktier, som kursmæssigt har skuffet den danske porteføljeforvalter. Formueforvalteren vurderer ikke desto mindre, at casen stadig er intakt.

8) GB Group
Den første af de to aktier er britiske GB Group, der er faldet 2 pct.

GB Group er et IT-selskab, der tilbyder services indenfor lokalisering og identitet. Det sidste handler om, at man er den, som man siger, at man er, ligesom at man befinder sig dér, hvor man skal. Hertil kommer en række andre software – f.eks. at finde folk, der ikke ønsker at blive fundet.

»Vi ser en klar efterspørgsel på selskabets produkter. Selskabet har desuden lavet en række større opkøb, som man skal have fuldt integreret. Selskabet har haft problemer med at leve op til markedsforventninger, hvilket satte aktiekursen under pres,« forklarer Ivan Larsen og fortsætter:

»Et muligt købstilbud sidste efterår fra en private equity fund blev afvist af bestyrelsen. Det var til en pris, der lå markant over det nuværende kursniveau på 300 pence. Vi har aktien, fordi vi synes selskabs teknologi er interessant, og fordi vi ser et klart potentiale og så synes vi også prisfastsættelsen er attraktiv.«

Læs også: Analytiker om kendt dansk aktie: Den er i høj grad undervurderet

9) Learning Technology Group
Det næste af selskaberne er Learning Technology Group (LTG),  er faldet med 14 pct.

Learning Technology Group er en ledende udbyder af e-learning services til virksomheder og offentlige organisationer. Learning Technology Groups ledelse har ifølge Ivan Larsen en god track rekord med hensyn til integration af opkøb og opnåelse af synergier. I 2021 købte man det amerikanske selskab GP Strategies.

Det var noget, som markedet ikke var begejstret for, bemærker Ivan Larsen.

Vi har i løbet af 2022 set Learning Technology Group og specielt GP Strategies leverer fint, og da Learning Technology Group i januar 2023 offentliggjorde hovedtallene for 2022, så vi i løbet af få dage en markant stigning i aktien - fra kurs 121 til kurs 150. Det var blandt andet, fordi man kunne vise et fint løft i indtjeningen det tilkøbte selskab, forklarer Ivan Larsen.

Da Learning Technology Group i april offentliggjorde det endelige årsregnskab, valgte selskabet et forsigtigt udgangspunkt for 2023 forventninger.

»Det kunne markedet bestemt ikke lide. Learning Technology Group-aktien faldt fra kurs 130 til kurs 100. Vi synes ikke, at det giver mening. Der vil 2023 komme fortsatte synergier fra opkøbet. Vi synes, at aktien ser meget attraktiv ud på nuværende kursniveau,« understeger aktieveteranen.

Alle ni aktier er tiltænkt St. Petri Capitals nye aktiefond 'Europa Small Cap fond', som den danske formueforvalter er på vej til at lancere. Det kan du læse mere om her. Tegningen til fonden slutter tirsdag 16. maj 2023.

Afkasttallene ovenfor er alle i euro og for perioden 1. januar – 15. maj 2023.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne