Henter kommentarer

Storbank om ny stor plan: Disse 3 aktier kan vinde på det


Goldman Sachs ser stort potentiale i tre grønne aktier.

Selskaberne kan ifølge investeringsbanken drage fordel af en ny stor investeringsplan fra den tyske regering. Det skriver CNBC.

Goldman Sachs har ifølge finansmediet estimeret, at den nye plan vil give muligheder for investeringer i grøn energi og infrastruktur til energien på op til 400 mia. euro.

Den første aktie, som Goldman Sachs fremhæver er RWE.

Det store tyske energiselskab kan ifølge investeringsbanken erobre markedsandele med hjælp fra den nye plan.

RWE vælter sig i købsanbefalinger fra analytikerne. Ud af de 25 analytiker, som dækker aktien ifølge Bloomberg, har 23 en købsanbefaling på aktien, mens de resterende to analytikere anbefaler at holde aktien.

Analytikernes gennemsnitlige kurspotentiale ligger på 21,5 pct.

Læs også: Stort børshus fremhæver to danske aktier: 'For billig til at ignorere'

Det andet selskab, som Goldman Sachs spår som en vinder, er EON.

Forsyningsselskabet, som blandt andet levere strøm til elbiler gennem ladestandere, er steget med omkring 20 pct. de seneste tre måneder.

Analytikerne er ikke lige så klar i spyttet, når det kommer til EON. 25 analytikere dækker aktien. 13 af dem anbefaler at købe aktien, mens 10 anbefaler at holde aktien. De resterende to anbefaler at sælge aktien.

Analytikernes gennemsnitlige kurspotentiale ligger på 2,8 pct.

Læs også: 4 mulige aktieguldfugle – aktieveteran fremhæver stor rabat

Det sidste selskab, som fremhæves, er Meyer Burger.

Solcelleselskabet får medvind af flere energiinitiativer i både USA og Europa ifølge Goldman Sachs, og investeringsbanken forudser en eksplosiv vækst indenfor solcellemarkedet de næste fem år.

Meyer Burger har ikke lige så stor analytikerdækning som de to andre aktier. 12 analytikere dækker aktien. Syv af dem har en købsanbefaling, mens tre analytikere anbefaler at holde aktien. De resterende to anbefaler at sælge aktien.

De 12 analytikere ser dog gennemsnitligt stort potentiale i aktien. Det gennemsnitlige kurspotentiale ligger ifølge Bloomberg på 41,5 pct.

Læs også: FDM-redaktør: Derfor er denne bil så populær

Læs også: Lau Svenssen: 5 danske aktier, jeg ville købe lige nu, hvis jeg skulle investere 100.000 kr.