Henter kommentarer

| Opdateret

Advarer mod bekymrende udvikling på aktiemarkedet


En lang række aktier er sendt så højt i vejret, at det får flere eksperter til at advare om, at de har udviklet sig til små bobler.

Tesla-aktien er en af dem, der er genstand for boble-spekulationerne. Det samme gælder flere aktier inden for den grønne sektor samt teknologisektoren, skriver Finans.

»Det ligner, at bobleaktierne er drevet af de samme investorer og dynamikker, og vi kan også se, at bitcoin er relateret til bevægelserne,« udtaler Saxo Banks aktiechef Peter Garnry til Finans.

Saxo Bank fremhæver samtidig kryptovalutaen bitcoin samt it-selskaberne Snowflake, Shopify og Zoom som eksempler aktier, der bliver kædet sammen med boble-bekymringerne.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

En af dem, der netop har advaret mod Tesla-aktien er den danske finansmand og investor Lars Tvede.

»Jeg tror ikke, at det ender godt med at købe Tesla til de her priser,« udtalte Lars Tvede i podcasten Millionærklubben torsdag. Det kan du læse mere om her.

Nedenfor kan du til sammenligning se en række bilproducenters markedsværdi holdt op mod deres omsætning.

Bank of America-analytikeren Peter Bisztyga er en af dem, der har advaret mod risikoen for en boble blandt de grønne aktier.

»Mens vi anerkender, at pengestrømmene til fondene kan fortsætte med at drive aktiepriserne i vejret, bliver værdiansætningen ikke længere understøttet af vores analyseramme, og vi kan ikke længere råde investorer til at sætte frisk kapital i dem,« skriver Peter Bisztyga om en række grønne aktier.

Læs også: Tror ikke, at det ender godt med at købe aktien til de her priser

Læs også: Lars Tvede: Sådan bliver aktieåret 2021