Noget tyder på, at markedet for coronavacciner bliver noget mindre lukrativt i de kommende år, efter at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har ændret sin vejledning for vaccinationer mod covid-19.

Det skriver branchemediet Fiercepharma med henvisning til dataanalysefirmaet Globaldata. Det er et område, hvor man finder spillere som Pfizer/Biontech, Moderna

WHO's ekspertpanel offentliggjorde for et par uger siden nye retningslinjer og anbefaler ikke længere årlig boostervaccination mod covid-19 for raske voksne under 60 år, der allerede har modtaget de første to vacciner og en ekstra booster.

Læs også: Lau Svenssen: 3 danske aktier, der kan skyde i vejret

Samtidig anbefaler eksperterne nu ikke længere, at raske unge under 18 år vaccineres.

- Sammenholdt med den seneste vejledning, der opfordrer til reduceret brug af boostere og det amerikanske senats beslutning om at afslutte den nationale nødprogram tidligt, kan indtægtsstrømme fra covid-19 forsvinde hurtigt for vaccineudviklere, vurderer Globaldata i et notat.

Læs også: Danske Bank: Den gode portefølje

Ifølge Fiercepharma kan det tillige betyde, at de store vaccineselskaber Pfizer/Biontech samt Moderna skal reducere deres skøn for vaccinesalget yderligere i 2023.

Den seneste prognose fra Pfizer varsler et dyk i salget af coronavaccinen, Comirnaty, til 13,5 mia. dollar i år fra 37,8 mia. dollar sidste år.

Biontech venter et dyk til 5 mia. euro fra 17,3 mia. euro, og Moderna spår et salg på mindst 5 mia. dollar mod 18,4 mia. dollar sidste år.

Herhjemme er Bavarians statsstøttede fase 3-studie med en coronavaccine blevet forsinket, og der ventes nu resultater fra studiet i midten af 2023.

.\˙ MarketWire