Henter kommentarer

Danske Bank: En guide til den gode portefølje

Foto: FELIPE TRUEBA
Vis mere

En aktieportefølje bør indeholde flere forskellige aktier, så du har aktier fra forskellige sektorer, brancher og regioner.

Dette kan mindske risikoen for at tabe penge og øge sandsynligheden for at få et større afkast. Det fortæller Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen.

Læs også: Får du penge tilbage i skat? Sådan bør du bruge dem

Der er forskellige holdninger til, hvad den gode portefølje indeholder, og også hvor mange forskellige aktier, der skal være i den. Nogle vil mene, at der skal være 15-25 forskellige aktier. Andre foretrækker mere koncentrerede porteføljer med færre aktier.

En del af afvejningen handler om, hvor meget risiko du har lyst til at løbe, og hvad dit investeringsmål er. Jo færre aktier du har, jo mere sårbar er du over for udsving i de enkelte aktier. Lars Skovgaard Andersen har et bud på, hvad han synes, at en god portefølje bør indeholde.

Læs også: Det bør du vide om aktiesparekontoen

»Hvor mange aktier du vælger, afhænger af din risikoprofil, men hvis du skal dække alle sektorer og også have lidt tilt mod regionerne, vil jeg sige 25-30 aktier,« udtaler han.

Nogle foretrækker at lade aktiefonde helt eller delvist udgøre en 'bund' i porteføljen. Det kunne være de såkaldte ETF'er, der kan give dig en eksponering mod et bestemt tema – for eksempel den grønne omstilling eller digitalisering – eller et bestemt område.

Et område kunne være de spirende vækstlande, der kaldes for emerging markets. Som investor kan du dog aldrig fjerne markedsrisikoen. Den må du leve med, understreger Danske Bank-strategen.

Læs også: 7 gode råd: Sådan snakker du med dine børn om penge

»Jeg vælger ikke kun ETF’er men også investeringsforeninger som er indeksbaseret. Disse kan – hvis de er danske – være billigere at have liggende i depotet end en udenlandske ETF,« forklarer Lars Skovgaard Andersen og fortsætter:

»Som ny investor vi jeg anbefale en kerne af global aktieindeks og som sagt kan det være en ETF eller en indekseret investengsfond,«

»Jeg anbefaler at toppe sådan med 4-5 aktier som følges tæt, hvis det er et tema, som du tror vil udspille sig. Gerne via en tema-ETF eller en indeksfond,« forklarer Lars Skovgaard Andersen.

Du kan overveje at inkludere forskellige typer aktie som for eksempel vækstaktier, indtjeningsaktier, udbytteaktier og kvalitetsaktier. Du kan også overveje at inkludere lægge en bund i portef exchange-traded funds (ETF'er) eller mutual funds for at opnå yderligere diversifikation.

Jeg er ikke bleg for at bruge aktivt styrede fonde, når der drejer sig om områder, der ikke er gennemanalyseret, lyder det fra strategen.

Det gælder især, når der er tale om bestemte investeringsområder som Asien eller emerging markets samt small cap-aktier. Det gælder dog om at holde øje med de forvaltere, der over tid har klaret det godt, bemærker Lars Skovgaard Andersen.

Hvor meget skal danske aktier fylde i porteføljen?
Det er naturligt, at vi investorer fortrækker en hjemme bias. Det kan du jo vælge at have for 4 ud af 6 aktier, hvis du har sørget for at have det globale tilt via dine ETF'er og fonde.

Det hænger ifølge ham sammen med, at danske aktier, som vi finder i C25-indekset, har meget lidt at gøre med den danske økonomi. Du kan se de danske aktier i C25-indekset her.

Læs også: 3 gode råd: Det bør du vide om børns investeringer

»De er underlagt danske regler, men er internationale aktører og dermed afhængig af global økonomi og globale markeder og konkurrenter. Derfor syns jeg ikke, at de bør udgøre mere en 10-20 pct, men det er forståeligt, hvis de gør alligevel,« udtaler han.

Det er også vigtigt at overvåge din portefølje regelmæssigt og foretage justeringer for at sikre, at din portefølje stadig passer med dine investeringsmål og risikotolerance.

»Dine valg af aktier-indeksfonde og ETF’er gør, at du vil afvige fra denne markedsrisiko, men over tid bør din portefølje slå marked. Det er derfor, at du fra tid til anden skal se, hvordan dine portefølje gør det i forhold til det. Det betyder også, at det ikke er godt nok, hvis din portefølje bliver ved med at gøre det dårligere end markedet også selv om du har plusser på bogen,« understreger Lars Skovgaard Andersen.

På sigt skal du forvente et afkast på cirka 6,8-7 pct. om året, oplyser Danske Bank-strategen.