Den tidligere topchef i Twitch Emmet Shear overtager den øverste stol i OpenAI.
Det skriver Bloomberg News mandag morgen dansk tid.
Der har udspillet sig lidt af et drama henover weekenden i selskabet bag ChatGPT.
Fredag blev topchefen Sam Altman fyret af selskabets bestyrelse. Fyringen skyldes, at Sam Altman ikke har været ærlig overfor bestyrelsen ifølge meddelelsen fra selskabet.
Derefter lød der meldinger om, at den midlertidige topchef Mira Murati forsøgte at genansætte Altman i en ukendt funktion.
Dramaet bliver ikke mindre af, at to af OpenAIs store investorer Microsoft og Thrive Capital ifølge finansmediet har appelleret til bestyrelsen om, at de bør træde af, så Sam Altman kan blive genansat.
Læs også: Vigtig dag: Så meget dyrere bliver det for 40.000 boligejere