Aktieanalysechef efter fyring: Det ligner kaos

»Lige så stor respekt man må have for selskabets produktprogram, lige så stor kaos ser der ud til at være hos selskabet.«
Sådan lyder det fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, efter topchefen for Vestas' tysk-spanske konkurrent, Siemens Gamesa Renewable Energy, Markus Tacke, onsdag aften er trådt tilbage med øjeblikkelig virkning.
Vindmølleproducenten oplyser ifølge ritzau/finans, at koncernen nu venter et negativt driftsresultat, EBIT, før elkøbsaftaler samt integrations- og omstruktureringsomkostninger, i tredje kvartal. Det ventede positive driftsresultat i fjerde kvartal ses 'ikke helt at opveje' den negative udvikling for hele regnskabsåret. Det kan du læse mere om her.
Se listen: 49 spændende grønne aktier
Siemens Gamesas nye topchef er fundet internt. Det bliver koncernens direktør med ansvar for offshore-forretningen, Andreas Nauen.
»Det viser, at det ikke er nok at have gode produkter. Det hjælper ikke, hvis man ikke kan tjene penge på dem. Jeg er stoppet med at tælle, hvor mange gange, at man har justeret på den øverste ledelse i selskabet,« udtaler Jacob Pedersen.
Gode produkter er ikke nok. Det er også vigtig med eksempelvis god styring og god struktur, påpeger analysechefen.
»De giver coronavirussen skylden for nedjusteringen, og det kan sagtens være. Det kan måske også ramme Vestas, men min vurdering er, at Vestas står langt bedre. Vestas ser ud til at være langt, langt foran i den her sektor,« udtaler han.
Det er store projekter, og det skal man også kunne håndtere, hvis tingene ikke kører efter planen, forklarer Jacob Pedersen.
Læs også: Kvantstrateg: Her er 3 attraktive og billige aktier


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner