Henter kommentarer

| Opdateret

Aktieanalytiker: Disse to aktier er spændende


Selskaber, som forstår at lette tingene for brugerne, kan blive den store vinder på coronakrisen.

Det vurderer aktieanalytiker Michael Friis-Jørgensen fra Alm. Brand Markets i tirsdagens udgave af Millionærklubben.

Han peger blandt andet på den amerikanske Teladoc-aktie. Softwareselskabet Teladoc Health leverer video-sundhedsrådgivning via et netværk af læger, der er knyttet til selskabs internetplatform.

På den måde slipper brugerne for at sidde i kø hos lægen og for at skulle bruge tid på at transportere sig derhen.

Generelt tror Michael Friis-Jørgensen på selskaber, der forstår at udnytte trenden bag det at arbejde hjemme.

Han fremhæver blandt andet Datadog-aktien, som gik på børsen i september 2019.

Overvågningstjenensten leverer en abonnementsløsning, hvor Datadog overvåger et selskabs servere og databaser og samler oplysningerne.

Generelt mener aktieanalytikeren, at mange teknologiselskaber er at betragte som defensive selskaber under coronakrisen. Det skyldes, at de ikke på samme måde er ramt af den nedlukning, der afholder kunderne fra at handle i traditionelle butikker.

Læs også: Forventer tocifret vækstrater trods krise - produkterne findes overalt i vores hverdag

Læs ogs: Et spørgsmål går igen: Hvorfor købte Warren Buffett ikke i marts?