Henter kommentarer

| Opdateret

Aktieanalytiker peger på overset udvikling: 'De gør det supergodt'

Foto: Brdr. Harmann press
Vis mere

»Det er god eksekvering.«

Sådan lyder det fra privatinvestor og aktieanalytiker Tue Østergaard, efter den danske æggebakkeproducent Brødrene Hartmann forleden har opjusteret forventningerne fra en overskudsgrad på 10-12 pct. til 12-15 pct.

Det sker i en tid, hvor de fleste selskaber nedjusterer eller suspenderer forventningerne på grund af coronanedlukningen, bemærker aktieanalytikeren.

»Efterspørgslen på deres produkt er stille og roligt stigende hvert år, og de gør det supergodt,« vurderer Tue Østergaard.

Læs også: Aktieanalytiker: Aktien bør helt sikkert ligge i dit depot

Selskabet har med egne ord skabt 'markant fremgang i kerneforretningen i årets første måneder'.

Forventningerne om en omsætning på 2,4-2,6 mia. kr. og investeringer for op mod 400 mio. kr. fastholdes, oplyser Brdr. Hartmann samtidig.

»Vi har udbygget fremdriften i vores kerneforretning i årets første måneder ved at øge emballagesalget markant på tværs af vores europæiske og amerikanske markeder og sikre høj kapacitetsudnyttelse og produktionseffektivitet. Samtidig har salget af maskiner og teknologi bidraget til fremgangen, og siden midten af marts har det globale udbrud af COVID-19 derudover medført øget efterspørgsel efter æg og ægemballage i detailhandlen,« lyder det fra virksomhedens adm. direktør, Torben Rosenkrantz-Theil i en meddelse

Den stærke start på året gør sammen med usikkerheden omkring konsekvenserne af virusudbruddet, at selskabet 'løfter og udvider' spændet for den forventede overskudsgrad i 2020, forklarer Torben Rosenkrantz-Theil.

Den danske æggebakkeproducent  forventer fortsat i 2020 at øge produktionskapaciteten i den europæiske forretning og på fabrikken i USA. Derudover forventer den danske virksomhed at etablere en ny fabrik i Brasilien.

Brdr. Hartmann har 2.000 medarbejdere og hovedsæde i Gentofte på Sjælland.

Selskabets produktionsplatform består af 12 fabrikker i Europa og Israel samt Nord- og Sydamerika.

Læs også: Brødrene Hartmann køber op i Indien: "Forbedrer indtjening fra dag ét"

Læs også: Brdr. Hartmann ser vækst i 2020