
En økonomisk nedtur i form af en recession truer forude, når forbrugere og selskaber i det nye år skal refinansiere lån til en højere rente.
Sådan lyder det fra Sampensions aktiechef Philip Jagd, der vurderer, at selskabernes og forbrugernes mange penge på kistebunden indtil videre har holdt recessionen stangen. Det skriver Børsen.
»Det bliver en strangulering af råderummet og forbruget, der kommer til at udløse recessionen, men det foregår nærmest i slowmotion i forhold til, hvad vi har oplevet før under f.eks. coronakrisen eller finanskrisen, hvor reaktionerne opstod mere pludseligt,« siger Philip Jagd til Børsen.
CBS-professor Jesper Rangvid vurderer over for avisen, at der er 50 pct. risiko for, at vi får en recession.
Euroinvestor har tidligere dykket ned i, hvordan aktierne reagerer i forbindelse med en recession.
Danske Banks seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus og chefanalytiker Jacob Hvidberg Falkencrone har eksempelvis påpeget, at aktiemarkedet er steget i 6 ud af 11 recessioner.
»Typisk har vi set kursfald i perioden, umiddelbart før en recession er indtruffet – formentlig fordi aktiemarkedet er fremadskuende. Således har de seks måneder, der leder op til en recession,« har de tidligere forklaret.
Det kan du læse mere om her.


Genialt: Det her kort skal du have



Nyt boliglån kan være på vej

Aktiechef sætter ord på Vestas

Ørsted i blodrødt underskud














