Når man begynder at regulere et marked, som vi vil begynde at se i krypto, så falder indtjeningen helt abnormt.
Det forklarer aktiechef i H. C. Andersen Capital og porteføljeforvalter i Millionærklubben, Michael Friis Jørgensen i Millionærklubben onsdag.
Bare spørg aktieverden, tilføjer han.
For 15 år siden tjente banken omkring 3-4 pct., når man handlede med aktier, forklarer han. I dag er det beløb en hel del højere, og lovene noget anderledes.
Læs også: Kryptovaluta er blevet slagtet – Femcifret milliardbeløb savet af industriens værdi
»Det er regulering, og delvis konkurrence, der har sørget for det.«
I Millionærklubben-studiet sammen med Michael Friis Jørgensen er Mads Christiansen, som også er en af Millionærklubbens porteføljeforvalter.
Han er eksponeret mod kryptovaluta i hans portefølje gennem investeringer i Coinbase, der er en handelsplatform for krypto.
»Jeg giver bare Mads en lille reminder fra én, der har oplevet på aktiemarkedet, hvor lidt indtjening der egentlig er i takt med, at der bliver reguleret,« siger Michael Friis Jørgensen i podcasten og fortsætter:
»Der er ikke tvivl om, at krypto skal reguleres nu, fordi vi har denne situation, hvor jeg, ligesom Mads, er sindssyg overrasket over, at krypto ikke er faldet mere, når det ene træ efter det andet træ falder, og vi har ikke kunne se, at de alle var forbundet.«
Her hentyder han til den seneste udvikling med kryptovaluta. I sidste uge kom det frem, at den prominente handelsplatform for krypto, FTX var tæt på konkurs, hvilket har fået kryptoverden til at skælve, og har fået både diverse kryptovalutaer og aktier eksponeret til krypto til at falde.
Du kan følge Millionærklubbens porteføljer her.
Onsdagens afsnit af Millionærklubben kan du høre her:


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner