Det seneste år har været hårdt for kryptovaluta.
Siden bitcoin toppede med en kurs på 68.000 dollar for et år siden har de to største digitale valutaer mistet omkring 75 pct. af deres markedsværdi.
Engang var industrien omkring 3000 mia. dollar værd, svarende til 22.314 mia. kr. Nu ligger dens værdi omkring 900 mia. dollar, svarende til 6494 mia. kr.
Nedturen for krypto startede tilbage i slutningen af 2021, da inflationen begyndte at stige, og frygten for rentehævninger fra centralbankerne spredte sig. Det skriver CNBC.
Læs også: Bitcoin står i flammer – nu melder ét spørgsmål sig
Bitcoin faldt med 19 pct. i december, da investorer flyttede deres penge hen i mere mindre risikofyldte aktiver.
Bitcoins værste måned var dog i juni i år, hvor den digitale mønt tabte 38 pct. af dens værdi. Juni var også hård for den anden største kryptovaluta ethereum, der tabte 40 pct.
Rigtig slemt blev det, da konkurserne begyndte.
Den første var krypto hedgefonden 3AC, baseret i Singapore, som i juli måtte kaste håndklædet i ringen. Firmaets risikable strategi var at låne penge på tværs af industrien og derefter investere dem i forskellige krypto projekter.
Herefter gik også kryptolånerne som Voyager Digital og Celsius konkurs.
Læs også: Dansk investor spåede bitcoin skulle mod en million dollar – nedturen er i fuld gang
Der gik nervøsitet i markedet, da der kom rygter om økonomiske problemer hos kryptobørsen, FTX.
Nu har FTX søgt om konkursbeskyttelse i USA, og selskabets topchef Sam Bankman-Fried er trådt tilbage. Det sker efter, at det over den seneste uges tid er kommet frem, at selskabet har alvorlige økonomiske problemer.
Og lige præcis stifter og nu tidligere topchef Sam Bankman-Fried var en vigtig figur for kryptoindustrien.
Stifter af fintechventure-firmaet Launchpad Capital, Ryan Gilbert siger til CNBC, at kryptoverden ser ind i en tillidskrise efter FTX-implosionen.
Det var allerede et tumultarisk år for krypto, men direktøren for FTX, Sam Bankman-Fried var en betroet leder, der var tilpas med at repræsenterer industrien overfor politikerne på Capitol Hill, forklarer han.
Læs også: Storbank med dyster forudsigelse: Bitcoin-nedsmeltningen kan blive voldsommere
Han tilføjer, at i et marked uden en centralbank, et forsikringsselskab eller nogen institutionel beskyttelse er tillid altafgørende.
»I bund og grund er det et spørgsmål, om tillid kan eksistere i denne industri på dette tidspunkt?,« udtaler Ryan Gilbert og fortsætter:
»Begrebet tillid er i vid udstrækning lige så konkursramt som nogle af disse virksomheder.«
Kryptovaluta er en digital valuta. Meget simplificeret er det en digital kode, som man har tillagt en værdi. Der laves hele tiden nye mønter af for eksempel bitcoin, der er den størst kryptovaluta, af en masse computere. En masse computere holder også øje med alle handler med kryptovaluta og logger dem i et stort form for register. Det er også det, der kaldes blockchain.
Mandag eftermiddag handles et bitcoin til kursen 16.967 dollar. Over den seneste uge er bitcoin faldet med 18,2 pct. i værdi.
Markedsværdien for bitcoin ligger på 326 mia. dollar.
Læs også: Investeringsøkonom: 'Kærligheden til aktier er som kærligheden til ens kone'
Læs også: Strateg forudser: Snart vender det

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner