Henter kommentarer

Bitcoin står i flammer – nu melder ét spørgsmål sig


Kender investorerne egentligt Bitcoins værdi?

Det spørgsmål melder sig på banen hos Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, for tiden.

Han peger på, at de mest professionelle kender risikoen i kryptovalutaer, men for langt de fleste og specielt private investorer er værdien formentligt ukendt.

»De mest professionelle kender formentlig risikoen i kryptovalutaer, men for langt de fleste og private investorer er det formentlig ukendt, at der i disse mønter ikke findes noget fast værdianker. Ikke en vurdering, som man kan forholde sig til. Teknologien bag ved kan være god og anvendelig, men det giver ikke per definition et værdianker. Derfor har ingen noget fast holdepunkt og kan sige hvornår noget er faldet for meget og værdimæssigt kaster anker,« skriver Per Hansen i en kommentar mandag morgen.

Bitcoin har mistet en femtedel af sin værdi på en uge og handles i skrivende stund til 16.574 dollar. Nedturen er sandsynligvis kickstartet af, at en stor kryptoplatform, FTX, har pengeproblemer. FTX' topchef er derfor trådt af, mens platformen nu søger om konkursbeskyttelse.

Per Hansen henviser til, at investorerne tager det store fald »forbavsende roligt«. Enten er det ikke gået op for investorerne, hvor store faldene er, eller også er troen på kryptovalutaer stor, skriver han i en kommentar mandag morgen.

For nøjagtigt et år siden kostede en Bitcoin 65.496 dollar.

Læs også: Nu vender interessen for særlig boligfinte tilbage

Læs også: Kryptobørs søger om konkursbeskyttelse og topchef træder tilbage