Henter kommentarer

Aktiechef om hedt efterår: 15 års doping er stoppet – du står med ubehagelig aktiecocktail


Du sidder med en gylden mulighed for at nedbringe risikoen, lyder det fra Sydbank.

Forude venter en periode, der kan få investorer til at fortryde, at man ikke solgte ud af aktierne, imens man havde chancen, lyder det fra bankens aktieanalysechef, Jacob Pedersen. I en ny udgave af bankens 'AktieStrategi' fremhæver han en række ingredienser på en ubehagelig aktiecocktail, der kan investorer en bitter smag i munden.

Læs også: Har spottet 30 mulige aktieguldfugle - 'alle vil gerne finde den slags selskaber'

»Aktieopturen i de seneste måneder kan [...] vise sig som en gylden mulighed for at sikre, porteføljerne ikke får for høj risiko hen over den næste periode. Den aktuelle situation rummer nemlig mange ingredienser, der kan give et hedt efterår,« forklarer Jacob Pedersen.

Rådet til bankens kunder er ikke at sælge alle sine aktier, men fordi der er udsigt til et lavt eller endda negativt afkast på det globale aktiemarked, kan du med fordel tage toppen af dine aktiepositioner, forklarer han.

Læs også: Han blev kendt for at spotte finansielle bobler. Nu ser han en ny

Du skal ifølge ham forberede dig på, at aktiekurserne kommer under pres de næste måneder. Prisfastsættelsen vil blive udfordret i takt med flere indtjeningsskuffelser, flere tegn på recession og fortsat hård pengepolitisk opstramning, forklarer han

»Grundlæggende tvivler vi stadig på, at den historiske prisfastsættelse er en ædruelig indikator for, hvad investorerne vil betale for aktier i et miljø uden nulrenter og ultralempelig penge politik. Markedsforventningerne om en indtjeningsvækst i år på 10,8 pct. ser også for optimistiske ud i det nuværende miljø, hvor en markant forbrugsopbremsning synes uundgåelig,« lydet det fra aktieanalysechefen.

Læs også: Gigantinvestor satser massivt på dansk taberaktie

Oplevelsen bliver ifølge Sydbank ikke bedre af, at centralbankerne verden over er ved at tvinge markedet på afvænning fra centralbankernes» lavrente- og likviditetslykkepiller, der udgør endnu et muligt benspænd for tålelige aktieafkast.«

»15 års næsten ubrudt pengepolitisk doping er stoppet,« bemærker Jacob Pedersen.

Hos Sydbank fremhæver man, at der fra september bliver trukket markant flere penge ud af det finansielle system, end der hidtil har været tale om.

Læs også: Bank of America: Markedet undervurderer risikoen

Læs også: Danske Bank i opråb efter nedtur: Pas på med at købe nu