Henter kommentarer

Aktiechef om Teslas vilde kursridt: »Vi har lavet en fejlvurdering«


Der er fuld fart på aktien i elbilselskabet Tesla, og tilbage står nogen af de skeptikere, der ikke hoppede med på vognen.

Blandt dem tæller Saxo Bank stifteren Lars Seier Christensen og aktiechef i Formuepleje, Otto Friedrichsen, som Finans har talt med, efter aktien har nået sin højeste værdi nogensinde.

»Set i bakspejlet kan man sige, at vi har lavet en fejlvurdering et eller andet sted,« siger Otto Friedricsen til mediet.

Tilbage i 2020 satsede Lars Seier Christensen på, at aktien ville falde, men trak i land igen få dage senere, fordi han blev »en tøsedreng«, som han skrev på Facebook.

Læs også: Markedsværdi på over 1000 mia. dollar: Det mener analytikerne om Tesla-aktien

Mandag bragede Tesla til vejrs med 12,7 pct, der blev udløst om nyheden om, at biludlejningsselskabet Hertz har bestilt 100.000 Teslaer. Det var med til at give Tesla en markedsværdi på mere end 1 billion-dollar – og dermed er selskabet i med i klubben, der også tæller selskaberne Apple, Microsoft, Amazon og Alphabet.

I går tirsdag lukkede aktien i et fald på 0,6 pct.

Læs også: Opbremsning i Kina kan ramme flere aktier

Læs også: Lau Svenssen om DSV: Transport-boomet vil ebbe ud i foråret