Henter kommentarer

| Opdateret

Aktiechef om GN Store Nord: 'Der er to muligheder'


Der kan være to forklaringer på, hvorfor GN Store Nord-aktien blev sendt i vejret torsdag.

Det vurderer Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning om den danske høreapparatkoncern.

»Det kan enten være fordi GN Store Nord ikke er i pengemangel, eller at de er ved at sælge noget fra,« udtaler han.

Det sker med afsæt i, at GN-aktien blev torsdagens helt store vinder i C25-indekset med en stigning på  10,5.

Den danske formueforvalter fokuserer på nordiske og danske aktier, og er blandt dem, der har købt op i GN Store Nord-aktien. Lars Hytting har længe talt varmt for GN Store Nord-aktien og betegnet aktien som den mest undervurderede C25-aktie – alt sammen imens markedet har sendt GN-aktien ud i et brutalt kursfald.

Torsdag meddelte GN Store Nords mangeårige bestyrelsesformand, Per Wold-Olsen, imidlertid, at han ikke genopstiller ved generalforsamlingen i marts, hvilket fik investorer til at købe op i aktien. Det kan ifølge Lars Hytting skyldes to ting:

»Det kan enten betyde, at der er nogle store spillere i markedet, der tolker hans exit som om GN ikke har brug for at rejse penge. Frygten for det har været med til at drive GN Store Nord-aktien ned,« udtaler Lars Hytting.

Læs også: Stor dansk aktie brager op – det er der sket

Aktiechefen har dog svært ved at forestille sig, at GN er på vej til at rejse kapital, hvilket han forklarer med udviklingen internt i GN Store Nord. Det danske høreapparatselskab befinder sig i en situation, hvor C25-selskabet snart har en ny bestyrelsesformand, har fået en ny chef for GN Audio og i øjeblikket ingen finansdirektør, fordi han er stoppet, forklarer Lars Hytting.

»Set ude fra så er det svært at gå til aktiemarkedet med et helt nyt team og bede om nye penge,« udtaler han.

GN's finansdirektør afgående Peter La Cour Gormsen bliver erstattet af ALKs finansdirektør Søren Jelert i andet kvartal i år.

Den anden mulighed er, ifølge Lars Hytting, at bestyrelsesformandens exit  kan bane vejen for et salg af GNs høreapparatdivision – GN Hearing – til konkurrenten Demant.

»Williarm Demant Invest er jo blevet stor aktionær i GN Store Nord, og det her kan være et tilløbsstykke til, at GN udskiller høreapparat-forretningen, så vi får et slankere og mere fokuseret GN. Det vil være en helt ny start for GN,« udtaler Lars Hytting.

»Det er de to muligheder med det, som er sket torsdag. Begge ting er positive, men der vil være tale om to vidt forskellige selskaber. Jeg synes, at det er interessant.,« udtaler han.

Læs også: Teknisk analytiker: Meget tyder på, at aktierne skal 20 pct. ned

Hvad er bedst for aktiekursen?

»Når noget bliver solgt, kommer der ofte på kort sigt en stigning, men det er svært at svare på, hvad det betyder på langt sigt,« udtaler han og tilføjer

»Et GN uden hearing-divisionen vil være et mere fokuseret gaming-selskab. Jeg synes, at det kunne være spændende med et mere fokuseret GN«

Det er angiveligt især GN Store Nord-formanden, der har stået i vejen for, at GN og Demant har fusioneret deres høreapparatforretninger, skriver Børsen med henvisning til en række kilder, som avisen har talt med.

Formanden får også en stor del af skylden for, at GN missede muligheden for at købe konkurrenten Sivantos. En fusion med Demant vil betyde, at GN-formanden skal give opgive den »magtstruktur, som han foretrækker,« skriver avisen. Per Wold-Olsen er ikke vendt tilbage på kritikken.

Per Wold-Olsen har været bestyrelsesformand for GN Store Nord siden 2008. Han afløses 1. april af Jukka Pekka Pertola, der har været næstformand siden 2021.

GN-aktien er et uhyggeligt eksempel på aktienedturen i 2022. GN blev den helt store taber i C25-indekset, efter aktien faldt 61 pct.

Læs også: Europæiske aktier giver USA det største baghjul i årtier

Læs også: Markedsanalytiker om Tesla: Ny tid venter