Hvordan investerer man bedst sine børns penge?
Det vil en lytter i onsdagens udgave af Millionærklubben gerne have svar på.
Lytteren gør brug af den klassiske børneopsparing, man kan lave i banken, hvor man årligt kan indskyde 6.000 grænser indtil maksgrænsen på 72.000 kr. – men hvad skal man købe for pengene?
»Det korte svar er, at nu er han blevet far og har måske ikke engang seks minutter, så skal vi ikke bare tage en ETF,« lyder det fra Michael Friis Jørgensen, aktiechef i HC Andersen Capital.
Han henviser til en amerikansk undersøgelse, der bliver omtalt i dagens udsendelse, som indikerer, at nogle investorer kun bruger 6 minutter på research, inden de trykker på handelsknappen.
Læs også: Særlig sektor er steget 31 procent i år: Nu ser storbank mere potentiale
Michael Friis Jørgensen peger blandt andet på, at det er svært at lave en diversificeret portefølje, når man starter med 6.000 kr.
»Det første man starter med i de første mange år, er at starte med at købe en stor bred ETF. Det kan godt være, det lyder rigtig kedeligt, men det er rentes rente, der skal gøre barnet rigt,« siger han.
De kommende år vil han brede ETF'erne mere ud – med andre ord vil han gå efter tema-ETF'er.
Selv har Michael Friis Jørgensen tema-ETF'er inden for robotics, cloud og software samt cybersikkerheden.
»Det er for mig de store temaer de næste mange år,« siger han og fortsætter:
»Det vil jeg bare blive ved med at bygge på. På et tidspunkt kan det være, der er en super spændende enkeltaktie, man kan få med, men sørg nu for at bygge det her fundament. «
Bliv klogere på det – og hvordan eksperterne mener, man bør skrue sin egen portefølje sammen lige nu – i onsdagens udgave af Millionærklubben.
Læs også: Vestas får skåret i kursmålet – børshus ser alligevel fortsat markant kurspotentiale
Læs også: Pengene vælter ind på konfirmandernes konti: Her er tre måder at få dem til at vokse

