En af GN Store Nords aktionærer Artha Kapitalforvaltning er fortrøstningsfulde i forhold til selskabet.
Det fremgår af en kommentar fra aktiechef i kapitalforvalteren, Lars Hytting. Hans reaktion kommer efter, C25-selskabet er kommet med nye tal onsdag aften. Sammen med kvartalsregnskabet kom der også nye muligheder på bordet fra GN for at få nedkæmpet selskabets store gæld. Lars Hytting byder initiativerne velkommen.
Læs også: Lau Svenssen: 3 langsigtede aktier i stedet for Novo-aktien
»Man har lyttet og taget arbejdshandskerne på. Det skal nok ende fint det her, selvom der er lang vej endnu,« skriver Lars Hytting.
Blandt GNs egne forslag ligger der ifølge aktiechefen frasalg af aktiver og muligheder på gælds- eller aktiemarkedet.
Læs også: Dansk forvalter har »opgivet« særlig sektor
GN har siden opkøbet af Steelseries været tynget af en tung gæld.
Udover en positiv modtagelse af GNs løsningsforslag, ser Lars Hytting også positivt på de tal, som høreapparatsproducenten fremlagde.
»Hearing er i bedring, Audio halter lidt mere, men viser altså bedre takter. Alt imens kommer altså løbende meldinger om at gaming på rette vej i USA, blandt andet fra den store amerikanske rådgiver indenfor privatforbrug, Circana, der melder om gaming-salg i første kvartal, som er højere end niveauet før corona,« skriver Lars Hytting.
Aktiechefen kalder også selskabets organiske vækst på 7 pct. »stærk«, og han påpeger, at GN har opjusteret forventningerne til netop den organiske vækst i 2023. Læs mere om GN Store Nords opjustering her.
Markedet har taget pænt imod GN Store Nords nye tal. Aktien stiger med 12,6 pct. torsdag eftermiddag.
Læs også: Saxo Bank-strateg: Sådan vil jeg investere 100.000 kr. lige nu
Læs også: Sydbank om C25-aktie: Dette kan begrænse kursstigninger
