Henter kommentarer

| Opdateret

Aktiedirektør fremhæver råvareaktier

Foto: DAVID GRAY
Vis mere

Investorer bør overveje at eksponerer sig mod boomet i råvarepriserne.

Det fortæller administrerende direktør i Dansk Aktionærforening, Mikael Bak i Millionærklubben tirsdag. Her fremhæver han en række muligheder for at komme med på den kraftige stigning i råvarepriserne.

Det er blandt andet prisen på guld, olie, nikkel og lignende, der er braget i vejret.

1) Barrick Gold
Den første mulighed er via en aktie i Barrick Gold, som er et canadisk mineselskab, der har specialiseret sig inden for guld-minedrift, fortæller aktiedirektøren. Det er et selskab, som den navnkundige value-investor Warren Buffett tidligere har haft i porteføljen, bemærker Mikael Bak.

2) Hekla Mining
En anden aktie, som kan give interessant en eksponering mod råvareboomet er amerikanske Hecla Mining, fortæller Mikael Bak. Selskabet har store aktiviteter inden for sølv-minedrift, og det giver investorer en eksponering mod den grønne omstilling, fordi sølvet skal bruges til solpaneler og elbil-batterier, fortæller han.

3) Wheaton Precious Metals
En tredje måde at eksponere sig mod råvare på er via aktier i handelsselskabet Wheaton Precious Metals Corp. Det er et selskab, som ikke har minerne selv, men som køber og sælger fra minerne. Selskabet er målt på P/E-værdien noget dyrere og ligger et andet sted i værdikæden, fortæller Mikael Bak.

Mikael Bak lægger vægt på, at ETF'er er en anden smart måde at eksponere sig mod råvareudviklingen på. En ETF er en gruppe af selskaber, som du kan købe og sælge som én aktie. Fordelen er, at du får en lille bid af hvert selskab inden for et bestemt tema - for eksempel guldminer eller olieselskaber - eller et bestemt lands aktieindeks.

Aktiedirektøren understreger, at eksponeringen mod råvare i porteføljen ikke skal erstatte andre aktier, men blot er en udvidelse af ens spredning.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.