Torsdagens skarpe fald i det teknologitunge Nasdaq-indeks burde ikke komme som en overraskelse.
Sådan lyder vurderingen fra chefen for porteføljestrategi hos EP Wealth Advisors, Adam Phillips, ifølge Bloomberg. Det amerikanske aktieindeks er de seneste uger steget i vejret, efter Apples og Teslas aktiesplit, og ud af de sidste 13 handelsdage, er Nasdaq-indekset steget 11 dage. Det kan du læse mere om her.
»På et eller andet tidspunkt er du nødt til at se noget profit-hjemtagning og rebalancering i porteføljerne,« udtaler Adam Phillips til finansmediet og fortsætter:
»Det er svært at vide hvad det sidste halmstrå var for investorer, men nedturen bør ikke komme som en overraskelse. Det var tydeligt at det områder af markedet blev overudvidet.«
Nasdaq-indekset er siden de massive fald i marts og bunden 23. marts steget 67 pct. Her har Apple, Tesla og Amazon været nogle af de største bidragsydere til den massive stigning. Amazon faldt med 4,6 pct, Apple faldt hårdest faldt på 8,0 pct, mens Tesla faldt med 9 pct.
Hos kapitalforvalteren Tactical Alpha LLC vurderer chefstrateg Alec Young, ifølge Bloomberg, at tech-aktierne ikke længere vil være de bærende krafter til at drive markedet videre op.
»Markedet vil blive drevet frem af andre ting. Tech vil være en del af det, men jeg tror ikke, at det vil være lederne. Du kan ikke retfærdiggøre højere prisfastsættelser,« udtaler han.
Læs også: Efter tre dage med fald - Tesla nærmer sig bjørnemarked
Læs også: FLS: Topchef klar til opkøb for milliarder - og til fyringer

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner