Uroen på de finansielle markeder har sendt guldprisen i vejret.
Det gyldne metal ligger nu i 1977 dollar pr. ounce, hvilket nærmer sig den tidligere rekord på 2063 dollar i 2020, skriver Børsen. Det er der en særlig forklaring på, mener seniorporteføljemanager Torsten Bech fra investeringsforeningen Maj Invest:
Læs også: Cheføkonom: Disse banker giver dig de højeste renter
»Guld har en fast defineret størrelse, der giver investorerne en sikkerhed ved, at der ikke lige pludselig sker en stor udvanding af værdien. Det er noget, der appellerer til investorer i en periode med bekymringer. Og derfor kan guld i krisetider fungerer som det, man populært kalder en sikker havn.«
Euroinvestor har tidligere fokuseret på udsigterne til recession samt risikoen for en ny finanskrise. Det er noget, som økonomen Peter Emil Bundgaard Mondrup fra Maj Bank har sat ord på i sin klumme hos Euroinvestor.
»I tider hvor medier og finansmarkeder fokuserer på få forhold, er det vigtigt at træde et par skridt tilbage og bruge tid på at vurdere det store billede. For global økonomi er i øjeblikket på vej ind i en periode, hvor væksten kan overraske positivt,« har han forklaret.
Det kan du læse mere om i Maj Bank: Vi er ikke på vej mod en ny finanskrise
Læs også: Danske Bank: Vi skal håbe på, at det lykkes
Læs også:GN-bestyrelsesmedlem træder tilbage


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner