Henter kommentarer

Aktiekursen er mere end halveret i år - det mener analytikerne om Zoom-aktien


Den amerikanske video-kommunikationstjeneste Zoom, er faldet med over 52 pct. inden for de seneste 12 måneder, hvis der tages udgangspunkt i tirsdagens åbningskurs på 205,18 dollar.

Men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Zoom-aktien, så er de overvejende positive.

Der er ifølge Bloomberg 28 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 14 en købsanbefaling, 13 af analytikere har en hold-anbefaling, mens kun én af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 25,5 pct.

De vurderer, at Zoom-aktien kan bevæge sig imod 304,14 dollar, fra mandagens lukkekurs på 242,28 dollar..

Den, der er mest positiv over for Zoom-aktien, er finanshuset RBC Capital, der har en købsanbefaling og et kursmål på 450 dollar for aktien.

I den modsatte ende af skalaen finder man Daiwa Securieties, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 244 dollar.

Læs også: Det mener analytikerne om aktien i fastfoodgiganten Restaurant Brands

Læs også: Vestas status efter hackerangreb: "Vi går forsigtigt frem"