Henter kommentarer

Viking Therapeutics-aktien eksploderer op - det er der sket

Foto: Dmitri Lovetsky/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

En mulig Novo Nordisk-konkurrent er blevet sendt mod månen tirsdag eftermiddag

Det er aktien i Viking Therapeutics, der stiger op mod 97 pct., efter den amerikanske aktiehandel er blevet skudt i gang.

Det sker, efter biotekselskabet har kunnet fremlægge opløftende tal for dets mulige fedme-guldæg.

Helt præcist har selskabet Viking Therapeutics fremlagt positive fase 2-data for dets mulige fedmemiddel, skriver CNBC.

Læs også: Aktiechef: Det kan forklare de danske aktiefald

Viking Therapeutics er et af mange selskaber, der håber at få en bid af det lukrative fedmemarked. Det er et marked, hvor man finder mastodonter som danske Novo Nordisk og amerikanske Eli Lilly. To selskaber, der er blevet sendt i vejret på grund af deres salg af vægttabsmedicin. 

Investorer har købt op i den slags aktier, fordi markedet for fedmemidler ventes at blive enormt. Som Euroinvestor tidligere har beskrevet, spås det samlede salg af vægttabsprodukter at ramme 100 mia. dollar i 2030.

Der er ifølge CNBC derfor spekulationer om, hvorvidt et større medicinalselskab kunne finde på at købe virksomheder som Viking Therapeutics for at få en andel i det lukrative marked.