Det danske luksuslydselskab Bang & Olufsen har netop sendt sit årsregnskab for det skæve regnskabsår 2025/26 på gaden.

Her kan man blandt andet læse, at omsætningen i det forgangne år landede på 2,5 mia. kr.

Det er et fald på 1,6 pct. målt i lokale valutaer i forhold til samme periode sidste år.

Til gengæld er tallet i overensstemmelse med selskabets justerede forventninger, står der i regnskabet.

EBITDA før særlige poster lander på 246 mio. kr. mod 271 i sidste regnskabsår, mens EBIT før særlige poster lander på -13 mio. kr.

Også det nøgletal var højere i det seneste årsregnskab, hvor det landede på 26 mio. kr.

EBITDA viser, hvor meget virksomheden tjener på selve forretningen, før renter, skat og andre tekniske ting, mens EBIT er driftsresultatet.

Læs også: Ændrer syn på Novo-aktien: Så meget kan den stige

Resultatet før skat ender på -63 mio. kr. Det er lavere end samme periode sidste år, hvor lydselskabet kunne melde om et resultat før skat skat på 2 mio. kr.

Bruttomarginen lander på 58,2 pct., hvilket er det højeste bruttoresultat i otte år.

Ifølge selskabet afspejler det fortsat fremgang i eksekveringen af strategien og en styrelse af positionen på markedet for luksuslyd.

- I 2025/2026 fortsatte vi med at drive vores transformation, hvor vi forbedrede vores detailnetværk og driftsmodel, samtidig med at vi tilpassede os et udfordrende makroøkonomisk miljø, lyder det i regnskabet fra Nikolaj Wendelboe, der er konstitueret administrerende direktør.

Det friske regnskab rummer også selskabet forventninger til det nye regnskabsår 2026/27.

De omfatter en omsætningsvækst i lokale valutaer på 1-5 pct., en EBIT-margin før særlige poster på 1-3 pct. og frie pengestrømme mellem 25 og 100 mio. kr.

B&O-aktien er nede med 31,3 pct. siden årsskiftet.

Læs også: Inflationen overrasker i Europa: Første fald i fire måneder

Læs også: 'Helt urimeligt' - halv million boligejere kan se frem til at få penge tilbage fra Skat

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil