Aktien er steget 190 pct. siden årsskiftet - analytikerne er varsomme


Intel-aktien er steget markant med hele 190 pct. siden årets start, men er dog faldet den seneste måned med 17 pct.
Stigningen skyldtes, at Apple overvejer at bruge Intel og Samsung som leverandører af mikrochips til sine enheder, skrev finansmediet Bloomberg.
Spørgsmålet er nu, om aktien i den amerikanske chipproducent er ved at tabe pusten, eller om der fortsat er et potentiale? Det har Euroinvestor undersøgt.
Ser man på, hvad analytikerne i de store finanshuse på Wall Street mener om Intel-aktien, så kan noget tyde på, at toppen er nået.
Ifølge data fra Bloomberg er der 53 analytikere, som har dækning af aktien. Af dem har 16 en købsanbefaling, mens 34 analytikere har en hold-anbefaling. Tre af analytikerne har en sælg-anbefaling på aktien.
En købsanbefaling betyder, at analytikerne vurderer, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.
En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Intel-aktien, skal du ifølge banken beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.
Kigger man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så forventer de, at Intel-aktien kan bevæge sig fra den nuværende kurs på 107 dollar og ned til 94 dollar.
Læs også: Brutal nedsmeltning siden toppen - nu ændrer investeringsbank syn på aktien
De mener altså, at Intel-aktien kan falde med 12 pct. over det kommende år.
Blandt de mest positive over for Intel-aktien finder man analysehusene Huatai Research og Melius Research, der begge har købsanbefaling og et enslydende kursmål på 150 dollar efterfulgt af Benchmark Co med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 140 dollar.
Den amerikanske storbank JP Morgan har lagt sig i den anden ende af skalaen med en sælg-anbefaling og et kursmål på 45 dollar, som afspejler kursen før stigningerne i april og frem i år. Herefter følger Rosenblatt Securities med en sælg-anbefaling og et kursmål på 50 dollar.
Hvis du gerne vil være klogere på Intel og de øvrige chipkæmper, Nvidia, Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.
Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.
Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.
Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.
Læs også: Boligejere kan gnide sig i hænderne: Så meget steg priserne i maj
Læs også: Gigant udløser kursfald efter ny udmelding
SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer