Aktier inden for luksusvarer er en af de vigtigste sektorer i Europa, men investorerne har solgt massivt ud siden starten af året.

1.115 mia. kr. er Europas ti største luksuskæmper skrumpet i værdi, skriver Bloomberg.

Giganten LVMH, der står bag brands som Louis Vuitton, Moët og Hennessy, har tabt 633 mia. i markedsværdi alene. Aktien er nemlig faldet tilbage med 25 pct.

De store kursfald hos aktierne i luksuskæmperne kommer især i kølvandet på krigen i Iran, som har fået investorerne til frygte, at der vil gå længere tid, før forbrugerne vender tilbage til at købe luksusvare i samme grad som tidligere.

Svage regnskaber fra LVMH, Hermes og Kering har heller ikke ligefrem hjulpet på humøret.

Både Hermes og Kering falder med næsten 9 pct. onsdag oven på regnskabsopdateringer, ifølge AL Sydbank.

»Markedstilliden er tydeligvis blevet rystet,« skriver analytiker Nick Anderson fra Berenberg i et notat, ifølge mediet.

»Det vil sandsynligvis kræve et par mere rene regnskabstal – såfremt situationen i Mellemøsten tillader det – før tilliden kan genopbygges,« uddyber han.

Læs også: Aktien er buldret op, og forventningerne er skyhøje til regnskabet: Sådan ser investeringschef på selskabet

Læs også: Millioner jubler over penge fra Skat, men cheføkonom kalder det en dårlig forretning for dig

Millionærklubben

Verden er fortsat af lave set gennem de geopolitiske briller, men investorerne synes at være nået til et punkt, hvor de spejder gennem tågerne. Købelysten synes i hvert fald retur, og særligt segmenterne teknologi, kvantecomputere og krypto blev sendt bemærkelsesværdigt op tirsdag i amerikansk handel. Spørgsmålet er, om signalet er holdbart, eller om det er med at hoppe på bølgen hurtigst muligt. Millionærklubben tager debatten med HC Andersens aktiechef, Michael Friis Jørgensen, i studiet. Med på en telefon fra Ballerup er også Trygs CEO, Johan Kirstein Brammer, om dagens regnskab fra forsikringskoncernen, og sidst i udsendelsen vejrer senioranalytiker Mikkel Emil Jensen fra AL Sydbank stemningen i finans efter denne uges mange, store amerikanske bankregnskaber. Vært: Bodil Johanne Gantzel