Med et fald på 3,9 pct. mandag gled det amerikanske aktiemarked, målt på S&P 500, ind i et bjørnemarked med et fald på 22 pct. siden den seneste rekord sat i starten af januar i år.

Det betød samtidig, at prissætningen på indeksets aktier, målt ved kursen i forhold til indtjeningen, P/E-værdien, nu ligger markant lavere end det gjorde dengang.

Kursen på de 500 aktier ligger således mandag 18,17 gange over den positive indtjening i selskaberne, og indregnes analytikerne på Wall Streets forventninger til indtjeningen i andet og tredje kvartal er kursen blot 16,31 gange højere.

Læs også: Amerikanske storbanker stopper handel med russiske værdipapirer

Det er første gang siden pandemiens udbrud i marts 2020, at P/E-værdien tæt på 18, dengang var den nede i i 17,40, og det er et langt stykke under toppen i slutningen af 2020, da den var på 27,40, viser data fra Bloomberg News. Ved årets start, lige før rekorden, var P/E desuden i 23,82.

De sidste 15 år har snittet i P/E-værdien været lidt over 18.

På den baggrund vil optimister nu pege på, at aktierne er markant billigere, mens pessimisterne formentlig vil fremhæve, at med en mulig recession forude, så vil selskabernes indtjening i sin tur også falde yderligere.

Siden 1928 har S&P 500 i snit haft et bjørnemarked hvert fjerde år. Med mandagens nedtur er det nu det tredje bjørnemarked på fire år, da det også faldt med knap 34 pct., da pandemien brød ud, og med intradag med 20 pct. den 24. december 2018.

Læs også: Nu er det slut: Dansk bank skrotter negative renter

Læs også: Chefstrateg advarer: Vi risikerer et nyt dyk

.\˙ MarketWire