Henter kommentarer

Aktiestrateg: Derfor bør du holde øje med europæiske aktier


Der er flere elementer, der gør europæiske aktier interessante.

Det vurderer Saxo Banks aktiestrateg Peter Garnry i onsdagens udgave af podcasten Millionærklubben. Omdrejningspunktet var blandt andet, hvordan inflationen påvirker value-aktierne i forhold til vækstaktierne.

»Jeg tror, at europæiske aktier står foran en optur i forhold til amerikanske aktier,« udtaler han.

Han begrunder det blandt andet med udsigten til stigende inflation, men fremhæver også den grønne omstilling, som noget, der kan hjælpe europæiske aktier.

»Det er måske Europas helt store chance for at vinde noget i det teknologiske kapløb. Europa missede hele digitaliseringen. Alle mastodonter inden for halvledere, software, cybersecurity og social media er alle sammen amerikanske. Men med den grønne omstilling har Europa måske en fordel, fordi vi tager det mere seriøst, og fordi vi har en industriel baggrund, som giver os en mulighed for at skabe nogle mastodonter,« udtaler Peter Garnry.

Du kan høre mere om det i videoen ovenfor.