Henter kommentarer

Hvad er inflation?


Inflation er, når priserne på forskellige varer og tjenester stiger bredt set og vedvarende i samfundet.

Vi taler om et scenarie, hvor priserne på et bredt udsnit af varer bliver ved med at stige år efter år. Det er den samme gamle historie om, hvordan en is eller en sodavand kostede meget mindre i dine forældres barndom.  Prisen - og også lønnen - var meget lavere dengang. Stigningen i priser og løn er det, som vi kalder for inflation. Der er med andre ord ikke tale om en prisstigning på en specifik varer, men en generel tendens.

Konsekvensen ved inflation, at du kan købe mindre for 100 kr., end du kunne før prisstigningerne. Dine 100 kr. er med andre ord blevet mindre værd. Det omtales også som, at din købekraft forringes.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Når der er høj inflation, så kan det være svære for forbrugere og virksomheder at finde ud af, hvordan pengene skal bruges, påpeger man hos Nationalbanken.

»Lav og stabil inflation  giver forbrugere og virksomheder mulighed for at tage prisændringer på en vare som udtryk for, at den enkelte vare reelt er blevet dyrere eller billigere. Hvis inflationen er høj og svingende, vil denne gennemsigtighed i priserne forsvinde, fordi opfattelsen vil være, at ”alting stiger”, uden at nogen ved hvor meget. Det gør det vanskeligere at træffe beslutninger for virksomheder og forbrugere,« påpeger Nationalbanken.

Det modsatte af inflation er deflation. Når der er deflation i et samfund falder priserne i økonomien.

Læs også: 12 børsudtryk, du bør kende

Læs også: Hvad er en ETF?