En ETF er en betegnelse for udenlandske indeksfonde, der er børsnoteret i udlandet.
Her bliver den enkelte en del af en gruppe, der investerer i eksempelvis aktier eller obligationer sammen. Ved at gå sammen med andre får den enkelte mulighed for at købe et stort antal aktier eller obligationer med mindre risiko, end hvis man eksempelvis købte enkelte aktier. Hvis du eksempelvis køber en ETF, der dækker over det amerikanske S&P 500-indeks, får du forenklet sagt en lille bid af alle selskaberne.
ETF står for Exchange Traded Fund, dvs. en børshandlet fond, og den handles på en børs på samme måde som en DSV- eller Netflix-aktie.
Se også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over
Til forskel fra de fleste danske investeringsforeninger er en ETF som regel en passiv fond. Når den er passiv, følger den et bestemt indeks, f.eks. C25-indekset. Formålet er at afspejle udviklingen i et bestemt indeks. Det siges ofte, at du køber markedet, når du investerer på den måde.
Ved aktiv forvaltning sidder der en analytiker, der forsøger at skabe et afkast, der er bedre end markedets, dvs. at få dine penge til at vokse mere, end væksten i vedkommendes benchmarch.
Læs også: Det skal du være opmærksom på, når du investerer i en ETF
Markedet er oftest udtrykt ved et bestemt indeks, som den aktive investeringsforening måler sig op imod, f.eks. S&P 500-indekset eller C25-indekset.
I det ligger der, at en ETF ikke har mulighed for at slå sit benchmark, da det 'blot' følger det op og ned. Du nyder heller ikke på samme måde godt af højdespringeren i indekset, som hvis du havde haft aktien enkeltvis i din portefølje.
Læs også: Hvad er aktiv og passiv investering?
Som investor skal du dog være opmærksom på, at selv om en ETF i udgangspunktet følger et indeks, kan ETF’en have mandat til at afvige fra indekset. Det kunne være ved at undlade visse industrier, f.eks. atomenergi- og våbenvirksomheder.
Fordelen ved en passiv forvaltet ETF er, at den kan have lavere omkostninger sammenlignet med en aktivt forvaltet investeringsforening. Der er dog al mulig grund til at se på, hvordan en aktiv forvaltet fond har udviklet sig over tid, hvis du overvejer det ene frem for det andet. Dvs. hvordan porteføljeforvalterne har håndteret faldende og stigende markeder samt fondens underliggende investeringsfilosofi.
Værdien af ETF-beviserne afhænger af værdiændringer i porteføljen og den enkelte fonds omkostninger. Hvis værdipapirerne stiger i værdi, bliver ETF-beviset mere værd. Hvis værdipapirerne omvendt falder i værdi, falder ETF-beviset i værdi. Det er dog udbud og efterspørgsel, der afgør prisen på en ETF, da den handles som en aktie på de udenlandske børser, selvom en ETF har en indre værdi.
Læs også: Din guide: Sådan hænger regnskabstallene sammen
Læs også: Hvad betyder det at shorte?
