Den danske vindmøllekæmpe Vestas har leveret en slutspurt i løbet af tredje kvartals sidste dag.

Det vurderer Lars Hytting, aktiestrateg hos ArthaScope.

Usikkerheden om, hvorvidt Vestas ville lande det forventede antal ordrer i netop overstået kvartal, har ellers sendt aktien ned på det seneste, skriver han i en kommentar.

Men onsdag kunne selskabet annoncere nye ordrer på 1.454 MW.

Det bringer den samlede mængde op på 2.754 MW. Der er dog et stykke op til at nå helt i mål for energikæmpen.

Læs også: Pandoras nye milliardinvestering slår dørene op i dag

Analytikerne forventer nemlig ordrer for 4.554 MW for hele kvartalet, ifølge estimater indhentet af Vestas selv.

Det betyder at Vestas skal have landet mindre såkaldte uannoncerede ordrer for 1.800 MW i kvartalet, for at nå forventningerne.

Alligevel vurderer Lars Hytting at onsdagens slutspurt burde give anledning til en medvind på børsen.

- Det burde give et lettelsens suk i dag. Aktien er faldet 10 pct. på det sidste, skriver han således.

Vestas-aktien er oppe med 10 pct. for året.

Læs også: BMW vil skære 20 pct. af ledelsen med kunstig intelligens

Læs også: Meta-aktien er skudt i vejret efter bedste måned i årevis

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil