Henter kommentarer

Aktieveteran advarer mod brutal nedtur


Amerikansk aktier kan stå over for en brutal nedtur.

Det vurderer børsveteranen og markedsanalytikeren Gary Shilling. Han advarer om, at det store, toneangivende S&P 500-aktieindeks kan stå over for et fald på 30 pct.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen på B.T.

Det vil bringe aktieindekset ned på det laveste niveau i tre år. 

I et interview med Business Insider påpeger Shilling, at aktiemarkedet er overvurderet og domineret af et fåtal af tech-giganter. Det er en situation, der minder om tidligere markedsbobler. 

Han sammenligner vor tids fokus på 'Magnificent Seven' med 'Nifty Fifty'-aktierne fra 1970'erne, som endte med at tabe værdi.

'De fantastiske syv' dækker over tech-mastodonterne Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, Meta Platforms, Nvidia og Tesla.

Shilling, der er tidligere cheføkonom hos Merrill Lynch og nuværende præsident for A. Gary Shilling & Co., spår, at S&P 500 kunne falde til under 3.500 point. Det sker på et tidspunkt, hvor indekset for første gang nogensinde ramt indeksniveauet 5.000. Det skete i torsdagens børshandel.

Beskeden økonomisk vækst og for høje prisfastsættelse kan ifølge ham blive den udløsende faktor, fordi det kan føre til skuffelser, der sætter gang i brede kursfald.

Læs også: Aktiechef: Sådan overlever du kursfald

Han forudser også en recession i USA i år. Til trods for nylige positive økonomiske data, ser Shilling klassiske recessionstegn, såsom en inverteret rentekurve og svaghed i ledende økonomiske indikatorer. 

Han påpeger sjældenheden af bløde landinger efter rentejusteringer og nævner udfordringer som udtømte forbrugerbesparelser og det pres, genoptagelsen af studielånsbetalinger vil medføre.

Læs også: Amerikanske aktier i historisk udvilking - det er aktiechefens bedste råd lige nu

En blød landing dækker over scenariet, hvor centralbankerne formår at få inflationen ned - ved at hæve renterne - uden at det sender økonomien ud i en økonomisk nedtur i form af en recession.

Shilling kritiserer også den »virkelig overdrevne spekulation«, der driver efterspørgslen efter bitcoin, og stiller spørgsmålstegn ved AI's revolutionerende potentiale. Trods Shillings gentagne advarsler har både markedet og økonomien fortsat med at præstere stærkt.