Henter kommentarer

| Opdateret

Aktionærdirektør sætter fokus på 3 britiske aktier: 'Det er nogle muligheder nu'


Der gemmer sig flere spændende aktiemuligheder på det britiske marked.

Det fortæller direktør Mikael Bak fra Dansk Aktionærforening i onsdagens udgave af podcasten Millionærklubben. Det sker på baggrund af, at foreningen i dets kommende magasin sætter fokus på britiske aktier. Aktierne kan tjene som investeringsinspiration, påpeger Mikael Bak, der understreger, at det er op til enkelte at sætte sig ind i aktierne.

»Der er nogle muligheder nu, fordi der er noget Brexit-uklarhed, der er væk, Storbritannien er foran på vaccinerne, og det her billige marked gør, at der er muligheder, hvis du er stockpicker, og altså parat til at vælge udvælge enkelt aktier,« forklarer han.

»Det er værd at kigge mod det engelske marked, fordi det er et relativt billigt marked. De har i 5-6 år kørt sidelæns, mens resten af verden er kørt opad,« udtaler Mikael Bak i podcasten.

Til sammenligning så er det toneangivende britiske aktieindeks FTSE 100 faldet 0,11 pct siden begyndelsen af 2020, mens danske aktier – målt på C25-indekset – er steget 30 pct.

Han fremhæver en række britiske aktier, der kan bruges som inspiration til det britiske marked:

Ocado
»Ocado er et onlinesupermarked, der havde et fantastisk år sidste år, men Ocado leverer også teknologi til andre, der laver online supermarketing. Det er et af de selskaber, der global set kan gøre det rigtig godt og er værd at interessere sig for,« udtaler Mikael Bak i podcasten.

GlaxoSmithKline
»Det er en medicinalproducent, der i modsætningen til tech-selskabet Ocado er et relativt billigt pharma-selskab (målt på P/E-tallet, red.), så det er en af de mere 'sikre havne', der peges på i analysen, hvis man skal investere britisk,« udtaler Mikael Bak.

RioTinto
Der er tale om et af verdens største mineselskaber, som blandt andet arbejder med at udvinde mineraler, kobber og jernmalm, fortæller aktionærdirektøren.

»De kom åbenbart rigtig galt afsted sidste år i Australien, fordi de via nogle boringer kom til at ødelægge nogle aboriginerne skatte. Men Rio Tinto har lige aflagt et rigtig flot regnskab,« fortæller Mikael Bak. Han fremhæver det som et selskab, der kan være interessant, hvis ens portefølje ikke skal være så eksponeret så meget mod teknologiaktier og grønne aktier, men mere mod traditionel industri.

»RioTinto er et andet eksempel på en britisk aktie, der har en global eksponering, og som gør det fornuftig,« tilføjer Mikel Bak.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Læs også: Dansker var verdens bedste porteføljeforvalter – nu skraber han bunden