Det blev en børsdag, hvor der var flere aktier, der faldt end steg på den danske børs.

C25-indekset, der følger de mest populære aktier herhjemme, faldt med 0,5 pct.

Kabelkæmpen NKT var en af de aktier, der blev tynget mest i børshandlen, mens medicinalselskabet ALK-Abello uden for C25 strøg op.

Læs også: Investeringsveteran med vild forudsigelse: Spår stor markedsnedtur

ALK-Abello-aktien steg med 5,3 pct. i onsdagens handel.

Nordea har nemlig ændret anbefaling til aktien, så den nordiske storbank nu anbefaler at købe aktien.

Aktien i medicinalselskabet kan stige til en kurs på 280 kr., ifølge bankens analytiker.

Det indikerer en potentiel kursstigning på 28 pct.

ALK-Abello-aktien er steget med 3 pct. det seneste år.

Læs også: International vagthund i hård melding: 'Få styr på jeres økonomi'

NKT-aktien var en af bundskraberne i det danske C25-indeks denne onsdag.

Aktien i kabelkæmpen faldt med 4 pct., og det handler ikke umiddelbart om noget selskabsspecifikt.

Sådan lyder vurderingen fra Mads Zink, der er børsmægler hos Danske Bank.

»Selskabsspecifikt er der ikke noget ude, så jeg ville henlede opmærksomheden til, at hele sektoren falder tilsvarende NKT,« fortæller han.

Det kan du læse mere om her.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Novo Nordisk: +3,4 pct.
Pandora: +2,3 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: +2,0 pct.
Coloplast: +1,8 pct.
A.P. Møller - Mærsk A: +1,6 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

FLSmidth & Co.: -4,2 pct.
Vestas: -4,1 pct.
NKT: -4,0 pct.
AL Sydbank: -2,4 pct.
Ørsted: -2,3 pct.

Læs også: Benedikte har skrottet dansk folkeaktie: Her er hendes nye træk

Læs også: Svenske Jonas Edholm er drevet af jagten på et godt tilbud - fremhæver ‘markant undervurderet’ aktie med kurstriggere, der kan skabe stigning på 93 pct.

Millionærklubben

Investorernes bekymringer er mange, men noget tyder på, at aktiemarkederne er mere robuste end som så. I hvert fald har den seneste tids stigende renter, svingende oliepriser og geopolitiske usikkerhed ikke holdt de store amerikanske indeks tilbage fra at stige til nye højder. Spørgsmålet er, om robustheden er til at stole på. Millionærklubben ser på sagen med direktør i Steno Research, Andreas Steno, og aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen i studiet. Vært: Bodil Johanne Gantzel