Alle danske eliteaktier var i grønt, men den store historie var ikke blandt dem: Sådan gik handelsdagen


Alle danske aktier handlede i grønt i torsdagens børshandel, hvor investorerne var friske på mere risiko.
C25-indekset, der tæller de mest populære aktier, steg med 2,6 pct.
Det var især bryggerikæmpen Carlsberg, der stak af i dagens handel, men den helt store nyhed skal vi dog finde uden for eliteaktierne.
Norden-aktien stak fuldstændig af i dagens handel, hvor den blev handlet 13,7 pct. højere.
Det store kurshop kom i kølvandet på, at rederiet har opjusteret sine forventninger til året for anden gang i år.
Selskabet har, ifølge topchef Jan Rindbo, haft færre udgifter til blokaden i Hormuzstrædet end tidligere antaget.
Hos den garvede investor Lau Svenssen vækkede opjusteringen også glæde, da han selv ejer en masse aktier i selskabet.
»Nu begynder det at ligne noget,« lød det fra ham, og det kan du læse mere om her.
Læs også: Norden hæver sine forventninger til året - aktien brager op
Carlsberg-aktien steg med hele 6 pct. i dagens handel.
Det er den største stigning i mere end 17 måneder, ifølge Bloomberg.
Ifølge AL Sydbank har investorerne søgt alternativer til de dyre teknologiaktier i dagens handel, og søgt mod mere defensive sektorer.
Det er aktier, der sælger produkter og tjenester, som forbrugerne har brug for i både nedgang- og opgangstider.
Her er Carlsberg en af aktierne herhjemme, der kan beskrives som defensiv.
Carlsberg: +6,0 pct.
ISS: +4,8 pct.
Coloplast: +4,7 pct.
Genmab: +4,1 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: +3,9 pct.
AL Sydbank: +0,1 pct.
Demant: +0,4 pct.
NKT: +0,5 pct.
Vestas: +0,6 pct.
Jyske Bank: +1,1 pct.
Læs også: Kongetallet skuffer: Ikke alle er kede af det, vurderer cheføkonom
Læs også: Populær del af aktiemarkedet dykker: Her er strategens råd