Danske Bank reviderer målet for egenkapitalforretningen i 2023 til 8,5-9,0 pct. fra tidligere 9-10 pct., og det er der flere årsager til.
Det er et emne, som længe har optaget analytikerne, bemærker Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen. Det kan du læse mere om her.
Banken vurderer ellers fortsat, at den under normaliserede forhold kan indfri de finansielle ambitioner om en omkostningsprocent i den lave ende af 50’erne og en egenkapitalforrentning på 9-10 pct.
- Imidlertid er det nødvendigt med justeringer på grund af de væsentlige udfordringer, vi har stået over for i de seneste to år, hvor vi har oplevet skærpet konkurrence og fortsat pres på marginalerne, samtidig med at styrkelsen af compliance-området og håndteringen af fejl i ældre kundesager har haft et væsentligt større omfang og givet os imageudfordringer særligt blandt privatkunderne i Danmark.
Læs også: Bekymret for udviklingen – 'Vi er et såret dyr i dag'
- Endelig ligger vores kapitalbehov endnu ikke på et normalt niveau, hovedsageligt grundet uafklarede regulatoriske forhold, skriver Danske Bank.
Ifølge bankens administrerende direktør, Carsten Egeriis, har banken nu et klarere fokus på at øge sit kommercielle momentum, samtidig med at den nedbringer omkostningerne på en holdbar måde.
- Vores reviderede finansielle målsætninger er derfor stadig ambitiøse og vil sikre vækst også efter 2023. Vi vil fokusere på at udbygge vores stærke position og momentum blandt vores LC&I- og erhvervskundesegmenter ved at udnytte vores førende position til fortsat at skabe værdi for kunderne, samtidig med at vi understøtter deres grønne omstilling.
- Vi vil fokusere på at skabe fornyet momentum i privatkundeforretningen i Danmark, idet vi sigter efter at styrke vores position blandt de unge kunder og give de kunder, der efterspørger ekspertrådgivning, digitale services og bæredygtige produkter, endnu bedre løsninger. Et større fokus på partnerskaber vil ligeledes sikre, at vi fortsætter vores vækst og forbedrer rentabiliteten i vores privatkundeforretning på tværs af de nordiske lande, siger Carsten Egeriis.
Læs også: Danske Bank nedjusterer forventningerne
Læs også: Nordnet om Danske Bank-tallene: Skuffende
.\˙ MarketWire