Et af verdens største og mest magtfulde selskaber kan stå over for en afgørende forandring.
Det kan blive konsekvensen af et nyt træk fra det amerikanske justitsministerium.
Anklagere har foreslået en række tiltag, der potentielt kan tvinge Alphabets datterselskab, Google, ud i omfattende ændringer, endda en opsplitning af nogle af virksomhedens kerneforretninger, herunder deres berømte søgemaskine, Google, skriver BusinessInsider.
Blandt forslagene er et muligt krav om, at Google skal dele de data, der driver en stor del af deres forretning, gennem et API. Der overvejes også forbud mod, at Google bruger andre produkter som Chrome og Android til at fremme deres søgemaskine over konkurrenternes.
Googles vicepræsident for regulatoriske anliggender, Lee-Anne Mulholland, har kaldt sagen for en »statslig overreaktion«. Hun hævder, at de foreslåede tiltag kunne øge omkostningerne på enheder og underminere Google Plays konkurrence med Apples App Store.
»Regeringen synes at forfølge en omfattende dagsorden, der vil påvirke adskillige industrier og produkter,« lyder det fra Mulholland i en offentlig udtalelse.
Dommer Amit Mehta fastslog i august, at Google havde overtrådt konkurrencelovgivningen ved at indgå aftaler, der gjorde Google til standard-søgemaskine på andre platforme.
Læs også: Zealand Pharma slået tilbage - har fået brev af den amerikansk lægemiddelstyrelse
»Google er en monopolist, og den har handlet som en for at opretholde sit monopol,« skrev Mehta i sin næsten 300 sider lange afgørelse.
Alphabet blev oprettet i 2015 for at adskille Googles kerneforretning fra mere eksperimentelle projekter. Mens Google fokuserer på internet-relaterede tjenester som søgemaskinen Google, it-styresystemet Android og mediet YouTube, omfatter Alphabet også sats som Waymo, der fokuserer på selvkørende biler samt Verily, der fokuserer på sundhedsteknologi.
Millionærklubben inviterer d. 24 oktober indenfor til en debat om, hvor økonomien er på vej hen efter et par usædvanlige år. Med et blik både tilbage i historien og frem mod det ukendte, undersøger vi, om verden - rent økonomisk - er på vej mod helt ukendt grund, eller om udviklingen snarere ligner "business as usual". Du får samtidig gode råd og tips til investering gennem dét, der her og nu kan virke både uklart og ukendt.
I panelet kan du møde: Steen Jacobsen, bestyrelsesmedlem og økonomisk kommentator, Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske og Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA. Køb billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer
