Den canadiske bank TD Bank køber den amerikanske investeringsbank Cowen for 1,3 mia. dollar - eller 39 dollar per aktie.
Det skriver Bloomberg News.
Ifølge nyhedsbureauets beregninger er aktieværdien af handlen omkring 1,08 mia dollar, og aftalen, der har været ventet i noget tid, forventes at blive lukket i første kvartal af 2023.
Den administrerende direktør fra Cowen, Jeffrey Solomon, bliver tilføjet til ledelsen af aktiedivisionen i TD Bank. Her bliver en del af den kombinerede forretning indlemmet under navnet TD Cowen.
For at rejse kapital til at finansiere købet har TD Bank solgt 28,4 mio. aktier for omkring 1,9 mia. dollar.
Samtidig ser TD Bank synergier på mellem 300 og 350 mio. dollar inden år tre.
Cowen-aktien stiger 6 pct. til 37,63 dollar i det amerikanske formarked tirsdag.
Læs også: »Astronomisk« indtjening banker værdiansættelsen helt i bund
Læs også: Inden regnskabet: Her er analytikernes forventninger til Mærsk
.\˙ MarketWire