Amerikanske Doordash, som gør sig inden for madudbringning, spurter frem med et plus på 22,4 pct. i eftermarkedet onsdag, da selskabets fjerde kvartal serverede investorerne for en vækstlækkerbidsken.
Doordash så således en fremgang i salget på 34 pct. til 1,30 mia. dollar mod ventede 1,29 mia. dollar. Bruttoordrerne voksede sideløbende med 36 pct. til 11,16 mia. dollar, mens blot 10,63 mia. dollar var ventet, og der var også en fremgang på 35 pct. i antallet af ordrer til 369 mio. bestillinger mod spåede 360 mio. ordrer.
Trods fremgangen var der dog stadig underskud hos Doordash, da det justerede resultat per aktie blev på minus 45 cent, dog sammenlignet med et tab på 2,67 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på negative 27 cent, ifølge Bloomberg News. Driftsresultatet, justeret EBITDA, endte samtidig på 47 mio. dollar mod spåede 74 mio. dollar.
Prognosen for det nye regnskabsår er dog til den svage side. I al fald på bundlinjen. Udbringningsselskabet regner med et justeret driftsoverskud, EBITDA, på 0 til 500 mio. dollar. Her lyder konsensus ifølge Bloomberg News på 452 mio. dollar. Doordash spår dog bruttobestillinger for 48-50 mia. dollar, mens 49,09 mia. dollar var ventet.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Nordnets karakterbog: Disse to danske selskaber scorer højest
Læs også: Mediekæmpe til bunds i S&P 500 trods vækst
.\˙ MarketWire