Henter kommentarer

Amerikansk myndighed: En udryddelse af abekopper er urealistisk


Det er usandsynligt, at abekopper bliver udryddet i USA indenfor den nærmeste fremtid.

Sådan fremgår det af en rapport fra Centers for Disease Control and Prevention, en myndighed under det amerikanske Sundhedsministeriet, skriver CNBC.

Udbruddet er faldet i tempo i takt med, at vaccinerne er blevet udrullet samt personer udsat for smitte er blevet opmærksomme på, hvordan de kan undgå smitten. På samme tid formoder man, at immunitet har spredt sig blandt homoseksuelle og biseksuelle mænd, som er den gruppe, hvor flest er blevet ramt af virussen.

Læs også: Bavarian får nye bestillinger fra Latinamerika

Men på ubestemt tid kan der forsætte med at ske enkelte tilfælde af smitte mellem mænd, der har sex med andre mænd, ifølge rapporten.

Det danske vaccineselskab, Bavarian Nordic sidder på nuværende tidspunkt på den eneste godkendte vaccine imod abekopper.

Mandag morgen fik C25-selskabet endnu en ordre på deres abekoppevaccine til et land i Latinamerika og har desuden aftalt yderligere leverancer til Pan American Health Organization, som fordeler vaccinerne til organisationens medlemslande.

Læs også: Tesla har problemer med levering – misser forventninger

Læs også: Tegner dystert billede: Globale cheføkonomer forudser recession i 2023